Hvad jeg lærte af 2 x 8 timer i vandland

På en uge har jeg været i vandland to gange. Ikke alene, og ikke fordi jeg ikke kunne lade være, men fordi den ferie vi har på, på Mallorca, handlede om ungerne, og om at sige JA! Så jeg gjorde det. 2 gange. Sagde ja, til vandland. Promenerede rundt i badedragt sammen med ungerne i 36 graders varme, og klappede når de tumlede ned af nærmest lodrette rutschebaner, mens jeg skrabede pommes frites af min hæl. Det VAR faktisk sjovt, men det var også lidt som at være placeret verdens bedste sted til at se på mennesker. Jeg opdagede følgende:

  1. Alle var jo i badetøj, så derfor: Tatoveringstrenden lige nu har bevæget sig LANGT fra røvgevir. Jeg spottede for eksempel 17 (!) drømmefangere. 17. Drømmefangere. Med fjer etc. 17.
  2. Børneopdragelse er ikke ens i Europa. Børn fra Skandinavien og Tyskland kan stå i kø. Børn fra Spanien, Frankrig og Italien, slår skubber og maser for at komme frem i en kø. (Og nej, jeg ved INTET – alt dette er baseret på hvad jeg spottede i vandland…) Skandinaviske og tyske forældre griber ind når deres eget barn er umuligt. Det gør forældre fra Spanien, Frankrig og Italien ikke.
  3. Britiske børn får en frokost der består af to skiver hvidt toastbrød, hvorpå man smører mayonaise på begge skiver, og så lægger en skive skinke ind. Ud over skinken hælder man en lille pose chips ind mellem de to skiver brød og maser det sammen. Og så en cola til. Ikke en cola light, men en cola.
  4. Frynser. Frynser på badedragter og bikinier er et hit. Alle elsker dem.- Lange, lange frynser ned fra brysterne.
  5. Speedos er et hit, jo mindre, jo bedre, gerne i noget glimtende skinnende stof. Vis det frem, hvis du har det, synes devisen at være.
16 Comments
Previous Post
Next Post