Om at gøre en forskel, og om at turde

Når nu vi taler om overlevelsesstrategier – som vi har gjort her, og som jeg følger ordentligt op på, når jeg har noget at byde ind med (og TAK for hjælpen!), så er det sundt at læse at der faktisk findes kvinder, der har gjort det til deres livsværk at hjælpe andre. My Life On The Road af Gloria Steinem fik jeg i fødselsdagsgave af en kær veninde.

Jeg læste den, da jeg var på denne ferie med Gulliver, hvor man jo faktisk LÆSER; fordi ungerne har en fest. Det var en fantastisk læseoplevelse; en af dem, jeg faktisk glæder mig til at gentage om nogle måneder, så jeg kan opdage alle de nuancer, jeg måske ikke har fået med.

Ikke bare er bogen på listen over de bedste memoirs jeg har læst, men også en af den slags bøger, der giver en lyst til at handle. Bogen handler om at se tilbage på et liv, hvor Steinem har levet ukonventionelt. På alle måder. I årtier har hun ikke haft et hjem, men rejst rundt for at gøre en forskel. Hun har kæmpet for ligestilling mellem køn, for ligestilling med sorte og hvide amerikanere, mod undertrykkelse (økonomisk, seksuel, religiøs, økologisk (!), you name it), og hun har hele tiden også kæmpet mod sig selv og sin egen usikkerhed. Uanset, så har hun gjort en forskel, ofte på trods af hvordan mulighederne lige så ud. Det er en ABC i civilsamfundet, og i, hvordan vi bør agere når vi ønsker en forandring og opdager at den ikke kommer af sig selv. Og så handler den om en kvinde, der har turdet, gjort og taget konsekvenserne.

2 Comments
Previous Post
Next Post