Man er nødt til at stå tidligt op… Og alligevel forstår jeg ingenting.

Denne kop kaffe er irriterende morgenfrisk, og råber af mig at jeg skal komme afsted. Jeg er væltet ud af sengen for 45 minutter siden (og klokken er kun 525 as we speak), for at komme fra Aalborg til København inden mine unger står op, så jeg kan komme hjem og kramme dem. Ungerne skal nemlig på bondegårdsferie i dag, og inden da, har vi stooore planer, og skal både i biografen og pakke en taske til dem. I går var jeg inviteret med i DRs sommerprogram Mit Sommerliv, som i går var i Skagen; for at nå det hele har jeg så sovet (eller ligget ned i fire timer…) i Aalborg. Men det var supersjovt og hyggeligt, og dejligt at være med.

Men ja. Alt er godt. Her. Nu. Og vi er mange der er heldige. Hvis du til gengæld klikker dig ind på DR.dk, er der mange, der ikke er. Der er et kup i gang i Tyrkiet her til morgen. Udenrigsministeriet fraråder at man rejser dertil. Til Tyrkiet. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at tænke netop det land, som anden end som del af Europa, og nu er de simpelthen i gang med et statskup. Samtidig må man ikke klikke på de nyhedslinks der cirkulerer som lover billeder af den tragiske katastrofe i Nice, for så sker der noget med ens syn på verden, som muligvis ikke kan repareres.

Der var børn i det angreb. Endnu et terrorangreb, og endnu 10.000 grunde til at være bange, og endnu flere grunde til at gemme sig resten af livet og til at blive indendøre og til at lære sine børn at være bange.

Eller endnu flere grunde til at tænke sig om. Til at kramme dem man elsker, til at huske at holde fri, huske at arbejde med det man helst vil, til at huske at gøre en forskel i verden, til at minde sig selv om at tænke på andres lykke end sin egen, til at dele kærlighed, tid og penge, med dem man elsker. Til at drikke bobler, og danse så længe sommernatten endnu er lys, og til at skubbe sine børn ud i livet, lyset og kærligheden. Til at nive sig selv hårdt i kinden hver eneste gang man er bange og hver eneste gang man ser sig over skulderen, og til at tale højt om det der betyder noget. Det er nu vi skal vise omsorg, forståelse og ømhed overfor hinanden. For det kan man have brug for, når der er grund til at være nødt til at være modig. Også når det er svært.

3 Comments
Previous Post
Next Post