15 grunde til at jeg ikke har nærmet mig bloggen – og 437 til at tage på en ny slags ferie

 

Nu er vi hjemme. Og det blev ikke til ret meget mere end en enkelt update fra ferien her på bloggen. Hvis jeg manglede et bevis på, hvor god en ferie det har været, var det nok. For jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Som du ved rejste vi med Gulliver, et koncept, jeg instinktivt var både begejstret og nervøs for inden vi rejste. Jeg var begejstret for hele tanken om at være mange sammen, sammen med børn, hvor lækkerheden i det sted man er er høj, og hvor der er tænkt over praktikken, uden at der går komplet charter-med-AbbAkoncert-om aftenen i det. Det sidste har vi prøvet, og det var både dyrt, besværligt og trangt. Jeg var nervøs for de andre. For, hvem der ville rejse med, om der var dømt spelthelvede og rigid sukkerpolitik, eller om det var folk der ville være tættere end man kunne finde ud af. Jeg tog fejl over hele linjen. Vi har simpelthen været sammen med de sødeste mennesker, som på alle måder tog sig tid til unger, sig selv, og det samvær man orkede. Det har været lærerigt for både Johan og for mig, og jeg kan kun sige at vi skal afsted igen. Ungerne har fået nye venner, og vi har mødt mennesker, man ikke har lyst til at give slip på. Ungerne har leget, været tætte med os, lært af nye venner, og vi har ikke været udsat for et stramt program. Alt har faktisk været perfekt. Inklusiv drinks på poolkanten, som en af de andre rejsende lige mixede, og inklusive nye tricks til Mine Craft som Elias og Sofus lærte undervejs.

Når vi lige er landet, fortæller jeg mere. Selvom jeg helt ærligt ikke kan finde ud af om man skal dele oplevelsen med verden, eller holde den helt stramt for sig selv, så man er sikker på at få en plads næste sommer. Jeg vælger det første, så hvis du overvejer at tage med dem på ferie, så skriv dig op til Gulliver Rejsers nyhedsbrev her. Pladserne ryger hurtigt. Og dét forstår jeg SÅ godt.

12 Comments
Previous Post
Next Post