Udsigten de næste par dage

New York. Det er ved at være et par år siden, jeg har været her sidst, og jeg har faktisk heller ikke været her rigtigt endnu, for vi landede sent i går, og skulle bruge flere timer på at finde ud af hvordan og hvornår vi kan få fat i en medrejsendes kuffert, som ikke var med på flyet. Og lige nu er klokken lidt over syv, og byen er ved at stå op. Jeg var ude at løbe i den for en times tid siden og jeg blev nærmest helt rørt. Der er noget særligt over denne tossede, mærkelige, alt for store by, og det er virkeligt en by, der er bygget af drømme og håb. Jeg skal blot arbejde her et par døgn, og jeg ved ikke hvor meget jeg nå at se, men jeg sørger for opdateringer herinde. Hav en dejlig mandag!

4 Comments
Previous Post
Next Post