Om regnbuer

Nogle gange tænker jeg (i ganske korte glimt ganske vist), om det er nu jeg skal tie stille, og ikke føle jeg behøver kommentere på alt. I går var jeg i Aalborg for at deltage i et ret fantastisk arrangement på en højskole, og da jeg var på vej hjem fra lufthavnen, kørte jeg langsomt forbi den Amerikanske Ambassade. Foran den var en mindehøjtidelig for ofrene i Orlando i fuld gang. Fuld af regnbuer, flag, tændte lys og våde øjne. Det var så smukt, og ca 300 meter fra den russiske ambassade, hvor regnbuer ikke er velkomne. Én ting er at jeg har svært ved at kapere vreden, hadet, og de voldsomme handlinger, nogle individer udfører for at sætte deres holdninger igennem. Noget andet er den afmagt, de fleste af os føler. For hvad er det egentligt vi kan gøre ved terror og vold i den skala, som lige nu præger nyhedsstrømmen? Ud over at blive ved med at prædike tolerance og omsorg for andre? Jeg tror på regnbuer, og på retten til at være en, vise en, og have en hængende over sit hus, og jeg håber at regnbuen ikke bare er symbol for én måde at leve på, men en dag for mange. I det mindste er den ikke religiøs, og så er der ét problem mindre i at finde noget at samles om.

 

3 Comments
Previous Post
Next Post