Det kan du jo sagtens sige – om familieliv og arbejdsliv

IMG_5909

I går og i dag er jeg på arbejde væk hjemmefra. Jeg er ude og interviewe en masse dygtige mennesker, og det er virkeligt spændende. Et af interviewsne foregik bag denne smukke havelåge. Og jeg har det godt, er sammen med gode mennesker, og har sovet på et hotel i nat.

Alt er fint. Og jeg har hjemve.

Som jeg altid har. Den har jeg ALTID, når jeg ikke er sammen med ungerne og Johan – jeg tror aldrig, jeg lærer det. Men jeg er jo alligevel væk, og når jeg siger, som jeg tit gør, at disse tre er de vigtigste, så mener jeg det.

Selvom jeg er væk. Forleden talte jeg med en dame, som er ca 20 år ældre end mig; jeg sagde: “Ja, jeg er ofte væk hjemmefra i et døgn, men de er jo de tre, der er vigtigst.”

Hendes svar: “Det kan du jo sagtens sige...” – hun smilede mens hun sagde det, og jeg kunne godt høre, og se, at jeg skulle lade som om, vi bare var høflige overfor hinanden. Det var lidt svært for mig at komme tilbage på den bemærkning, og hendes sætning sidder stadig i mig.

For nej, arbejdet er ikke vigtigere end familien. Selvfølgeligt ikke. Men det hænger sammen. Fuldkommen uløseligt. Jeg skal arbejde, både for økonomien, for mit hovede og for at vise mine børn, at det giver et godt liv at gøre sig umage. Mit arbejde foregår ikke det samme sted hver dag, og det er altså helt ok med mig. Én af omkostningerne er at jeg har hjemve, en anden er, at mine unger også savner mig.

Men tænk, tænk, at den her snak bliver ved? Tænk at vi skal stikke til hinanden, i stedet for at sige: Sejt du både sætter børn i verden og bidrager til bruttonationalproduktet! Uanset, hvad man arbejder med, og uanset hvordan man gør det – det vigtige må vel være at gøre sig umage med både det ene og det andet.

12 Comments
Previous Post
Next Post