Skæld ud og road rage på cykelstien (og mænd i lycra)

Jeg får skæld ud. Hver ENESTE morgen. Nogen råber, ringer eller hvæser. Det gør jeg fordi jeg cykler det ret korte stykke fra Østerbrogade til Jens Kofoeds Gade i myldretiden. Jeg cykler stille og roligt, og vælger ikke det halsbrækkende spor. Jeg cykler ikke ved siden af Johan, selv de dage, hvor vi følges. Jeg bremser når jeg skal, og jeg giver tegn. Alligevel er folk så pisse morgensure, at det er lige før, det er med hjertet i halsen og to cykelhjelme på at jeg kaster mig ud i strømmen af cyklister. Der er en tone på den cykelsti, jeg aldrig har oplevet før – graden af aggressivitet slår med længder den anspændte stemning der kan være på førstedagen når Magasin holder udsalg og man står i lingeriafdelingen med sine gennemsnitsbryster og vil have den samme BHstørrelse som alle de andre, og prøver at undgå at ende med en i rød. De værste af dem alle, er de mænd, der kommer cyklende ind fra en hyggelig forstadsvilla, klædt i lycra og spandex fra top til tå, med plasticsko og aerodynamiske hjelme og som skal nå igennem København og videre ud til havnen, hvor de skal passe deres arbejde i den finansielle sektor. Når de kommer, så er det bare med at flytte sig. Men hvis man så ikke er hurtig nok, eller vandt til at blive overhalet indenom, så råber de! RÅBER! Jeg troede road rage var forbeholdt motorvejen, men be ware… Det er den ikke. Cykelstien er ikke for børn.

13 Comments
Previous Post
Next Post