Næsten nu…

I morgen udkommer ManiFest. Det er sådan en lidt mærkelig ventetid, for én ting er at den udkommer efter at den har været færdig i næsten et halvt år, noget at andet er, at så ved man ikke rigtigt, hvad der så egentligt sker med den. Bøger som mine bliver sjældent anmeldt – det er noget med genren og typen. Hvis man kan lide genren hedder den genre enten narrativ non-fiction eller memoir, hvis man ikke kan lide den, hedder det bekendelseslitteratur. Så anmeldelser er egentligt ikke dem, jeg på nogen måde venter på, jeg venter på at høre, hvad du derude synes. Dig, der faktisk læser den. Dén ventetid er nærmest ulidelig. jeg har før oplevet at der er gået uger, måneder efter jeg har skrevet noget, efter det er blevet udgivet, til folk rent faktisk har læst det, og dét er mærkeligt. Bøger tager tid, og tid er ikke det vi har mest af. Men jeg venter. Og prøver at være tålmodig, uden at blive helt krøllet i dette underlige vakuum, der er mellem det sidste punktum er sat, og den første side er læst. Heldigvis er det glimmeronsdag, og billedet her blev faktisk taget, da vi tog pressebilleder til ManiFest og jeg insisterede på glimmeregn.

 

13 Comments
Previous Post
Next Post