En usædvanlig tirsdag (og lidt om nervøsitet)

I sidste uge blev Elle Style Awards afholdt. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, og faktisk et af de smukkeste arrangementer jeg nok nogensinde har været til. Alt var gennemført – fra løberen, som havde indvævet de samme blomster som på invitioner, bordkort og alt muligt andet, til velkomstchampagnen (Moét), og den smukkeste mad, som var dekoreret med spiselige blomster. Alt var pænt. Samtidig er det et arrangement, der bringer en lille smule nervøsitet med sig – ikke så meget over at være der, men over at de andre også er der! For her er der tale om de smukkeste kjoler, det pæneste hår, de fineste smykker og landets dygtigste mennesker indenfor makeup, hår, design og alle de kreative brancher, som moden lever af med og på. Alle havde gjort sig umage, og L’Oréal havde for eksempel bygget et Eiffeltårn i læbestifter (se her). Det var en helt særlig aften, og hvis du vil se, hvem der vandt priserne, så klik her.

Jeg havde en buksedragt på fra Gat Rimon på, en kappe-agtig jakke fra Zara, og Stiletter fra Louboutin. Ørenringene er nogle store similisager, som jeg har på så tit, det kan forsvares. Clutchen er fra Becksöndergaard. Den mørke neglelak er fra L’Oréal Paris.
Skærmbillede 2016-05-18 kl. 12.30.21

Aftenens pris for årets modeformidler blev givet til den enestående Lotte Freddie, som modtog den til stående bifald.

IMG_5592

3 Comments
Previous Post
Next Post