(Den smukkeste boho-agtige kollektion) Interview: En dansk klassiker: Noa Noa

Jeg er lidt på bagkant af mig selv i dag, for i går var en stor aften. Elle style awards, og dagen i dag er fyldt med møder og en pressevisning, vi afholdt sammen med en af vore kunder. Dette indlæg har ikke rigtigt noget med nogen af de dele af gøre, men derimod ét jeg har haft undervejs i nogen tid. For da jeg så Noa Noas Archive Collection blev jeg forelsket. Jeg er måske lidt nem, for som du ved har jeg en forkærlighed for danske brands, og for et mere boho-agtigt look, end det stramme minimalistiske, der har været så hypet i nogle år. Men danske brands,  både de nye, og dem vi (tror vi) kender, er altid interessante. Der sker nemlig meget i dansk mode, og mens nogle virksomheder lukker i disse år, skyder nye op. Og så er der dem, der holder fast. Et af de brands er Noa Noa, som netop har fået ny chefdesigner, og fejret jubilæum. Jeg har fået lov til at interviewe Chefdesigner Rikke Wienmann Mai om “hendes” brand, og om hendes blik på Noa Noa. Billederne her under viser dén kollektion, som er ude nu, i anledning af Noa Noas jubilæum – den hedder The Archive Collection og er nærmest essensen af Noa Noas historie – let opdateret og med masser af deltajer. Den kan du se her.

IMG_0945

Noa Noa har lige haft jubilæum; hvordan har brandet forandret sig, og hvad er vigtigst at holde fast i?

Vi fejrer i år 35 års jubilæum med en Archive kollektion der er designet som en hyldest til vores design-historie og arv og som tager sit kreative udgangspunkt i mange af de styles man igennem de sidste mange år, har kunnet finde i vores butikker. Vores jubilæums kollektion er i virkeligheden et godt billede af den udvikling vi har været igennem; vi har fundet tilbage til vores DNA og designer nu tøj, der har et klart afsæt i vores kreative ophav.

-Brandet er kendt og elsket af mange danske kvinder, men hvem ser I egentligt selv, som den typiske Noa Noa kunde? En selvstændig og stærk kvinde, der hviler i sig selv. Alder er egentlig ikke vigtig for os. Det kan være en kvinde på 25 og kvinden i 60’erne, som elsker at klæde sig med et bohemian- og personligt udtryk.

NoaNoa_Archive_IMG_0643

Prints og deltaljer har altid været del af jeres kollektioner – men hvad er ellers typisk Noa Noa? Vores kvaliteter skal være delikate og kollektionen indeholder mange styles med unikke udtryk og kreative og feminine detaljer. Typisk Noa Noa er også at forvente det personlige, poetiske og tidsløse i tøjet – vi skal og må ikke ligne det man kan købe andetsteds  og vi designer tøj der har og vil have sin berettigelse mange år i dit klædeskab. Derudover har vi altid haft et ønske om at give vores kunder en god og fantastisk oplevelse når de handler hos os, og det har vi naturligvis fortsat.

NoaNoa_Archive_IMG_0559

Hvad skal jeg ønske mig fra jer til sommer, og hvorfor?

Du skal selvfølgelig ønske dig vores fantastiske smukke kimono i sarte farver som kan mixes med alt fra jeans til læderleggings. Vores mælkedrenge strib er også meget populær, sammen med vores smukke blomstret viskose-bomulds buks, begge styles har en fast plads i mit klædeskab. Til sidst er det hvide sommer outfit jo heller ikke til at tage fejl af, det er et must have!

(Se alle de sommerstyles Rikke omtaler her)

NB Billederne ovenfor er Noa Noas kampagnebilleder og af The Archive Collection og tøjet er i butikkerne nu, samt på webshoppen her.

NoaNoa_Archive_IMG_0096

0 Comments
Previous Post
Next Post