Sydsverige – endnu en grund til at tage afsted

I sidste uge, da jeg var i Sverige, boede jeg på Hooks Herregård. Den ligger ved den smukkeste sø, har kæmpe Golfanlæg (hvis man er til den slags…), og så: tadaaaa: En helt ny, helt vidunderlig spa. Jeg VIL tilbage. Og jeg vil samle en flok veninder, og dykke ned i den slags weekend, hvor man bare snakker, drikker bobler og lader sit trætte gamle legeme massere indtil man bliver som smør. Den gamle herregård har en hovedbygning med værelser, men også en masse ombyggede længer med konference og kursusfaciliteter, hvor man passende kunne holde sådan ét her en gang. Med spa til! Det hele er smukt restaureret, der er god mad, og så er der spa-en komplet med en kæmpe behandlingsmenu, yogaundervisning og afslapning. Hooks Herregård ligger 3,5 time i tog fra København, og der var net hele vejen, så jeg kunne arbejde, hvilket også er en bonus. Men det her er helt klart et besøg værd, og jeg synes faktisk priserne er ok. (Husk at den svenske krone står i 0,80 by the way). Nu har jeg kun været i Sydsverige i ét døgn, men der var så smukt, og det er så lækkert og nemt, at jeg har aftalt med Johan at vi pakker ungerne og bilen, og tager en udflugt til svenske skovsøer, Pippiland og nogle af alle de andre børneting, til sommer.

Billedet herunder er ikke mit (de øvrige er), men så kan du få et indtryk af, hvor smukt, der er. Man ligger der i vandet og skuer ud over vandet, og hverdagen fortoner sig langt, langt væk.

spaute-2

Yogasalen:

2016-05-10 16.23.38

 

Badebroen…

2016-05-10 16.34.00

Omkædt inden middag…

2016-05-10 19.03.32

2016-05-10 16.15.42

5 Comments
Previous Post
Next Post