Om helligdage, børn og kaffe

Glædelig lørdag – jeg håber du får en god en.  Måske endda en af de helst langsomme. For de fleste er den endda ret lang, men fri mandag.  Forleden læste jeg at en ung politiker synes vi skal afskaffe helligdagene, og jeg var lige ved at få noget galt i halsen. For selvom jeg selv skal arbejde ganske ofte i helligdagene, så er der noget ganske vidunderligt over det at vi alle lige går ned i gear en dag længere. At børnene kan få fri fra skole og nyde foråret, uden at misse noget i skolen, og at alle vi andre kan komme os over vinterens gråhed med lidt ekstra fritid. Og ja, den holdning er ny for mig. Jeg kan huske hvordan jeg en påske for seks-syv år siden ganske upassende nærmest stod og tudede foran Elias vuggestue fordi jeg havde glemt en helligdag, og fordi Johan var i gang med en tourné og ikke var hjemme, og fordi jeg trængte så meget til at min lækre unge blev passet af andre mens jeg kunne sove, at jeg simpelthen ikke kunne udholde tanken om flere lange helligdage, der skulle bruges på at jeg lå på et gulv og sagde som et tog. Men alt bliver anderledes og nu sniffer jeg mine unger ind sammen med kaffen, og nyder at det er ok vejr fem minutter endnu.

3 Comments
Previous Post
Next Post