Heja (Syd-)Sverige

Hvis du er i gang med at planlægge sommerferie, eller bare en lang weekend væk hjemmefra, så vil jeg gerne råbe: Sverige!

I begyndelsen af denne uge, var jeg nemlig i Sverige. Nærmere betegnet Sydsverige. For nogle år siden var jeg en del i Stockholm i forbindelse med mit arbejde, og jeg har da også været i Malmö et par gange, men for at være helt ærligt kender jeg ikke Sverige så godt. Og slet ikke provinsen. Og det er egentligt fjollet, for det ligger lige om hjørnet, og naturen er så anderledes at man virkeligt føler, at man er langt væk.

Men hold nu op, hvor er der lækkert og yndigt! Jeg skal fortælle dig om den fineste spa, så snart jeg har billeder på plads, men inden da, vil jeg bare sige at Jönköping er den fineste by, og helt klart en anbefaling værd. Man kan tage toget dertil fra København på tre-fire timer, og der er alt fra ferskvandssøer til shopping, til lækre restauranter og caféer til små pladser man har lyst til at hænge ud. Byen er et superfint udgangspunkt, hvis man har lyst til at tage ungerne med på sommerferie til de mange forskellige dyreparker, tema-parker og andre udflugtsmål i området. Og ja, så er der det med kronen – en svensk krone koster 0,80 danske kroner, så selv om priserne ved første øjekast er som de danske (undtagen, hvis du får lyst til en gin tonic), så hænger det altså virkeligt fint sammen med lidt ekstra luksus.

En af de små fine sidegader på “strøget” i Jönköping

2016-05-11 14.07.12

Vi spiste frokost på Restaurant Sjön, som serverer en ny ret hver dag – men mulighed for dessert. Som jeg naturligvis greb. Sjön ligger lige ud til en af byens tre søer – komplet med sandstrand og lækkert badevand. 

2016-05-11 12.25.40

2016-05-11 13.37.05

2016-05-11 12.25.23

2016-05-11 13.23.45

6 Comments
Previous Post
Next Post