Det Røde Valg

2016-04-22 10.47.33

Glædelig bededag, eller som det hedder på Fyn: Glæ-e-li Hve-ø-da.

Måske har du fri i dag, og måske har du lidt ekstra tid til dig selv undervejs. Hvis du er så heldig, så kan du eventuelt bruge den på dig selv, og på dine hænder. Jeg er ret vild med neglelak, og føler mig finere, bedre klædt på, når jeg har haft tid til at give mig selv et lag. Det må gerne have andre farver end rødt, det lag, men som oftest synes jeg at det er det mest elegante, og også det, der giver mest mening uanset hvem man skal til møde med. Her er nogle af dem, jeg er allergladest for:

2016-04-22 10.47.53

essie – længst til højre på billedet, har en lidt blålig undetone og hedder dress to kill. essies lakker er altid dækkende, og har en virkelig god børste. De flyder tykkere end andre, og det synes jeg kun er en fordel.

Opi – hedder the thrill of brazil – den flyder ret tyndt og er nogle gange lidt tricky at håndtere, men holder overraskende længe. Jeg bruger to lag.

2016-04-22 10.47.56

 

L’Oréal Paris – den med det firkantede gitter er nærmest damet, og dét på den fineste måde. Den dufter også – ikke som neglelak, men den dufter faktisk rigtigt godt, så hvis du bor sammen med sarte næser, undgår du drama med den her. Farven hedder Carmin Parisien og har nummer 554

Essie – den absolutte favorit er fifth avenue (den der står op på billedet) – den har gul undertone og er nærmest orange.

2016-04-22 10.47.49

Nilens jord – endnu en favorit, som holder længe og har den smukkeste næsten orange farve som hedder 664.

essie: Gel-setter – bruger jeg som overlak, så skinner neglelakken i flere dage.

3 Comments
Previous Post
Next Post