Om Putte-nuttet-hed, Damer, Rod & Halløj – og en indrømmelse

Jeg er træt af nuttethed. Mega-mega-megatræt af voksen-nuttethed. Her mener jeg ikke bare voksne kvinder med rottehaler, det er hvad det er, men af den der overfladepæne ting, vi kvinder ruller med. Hvis du har læst med her, i nogen tid, så ved du det.

At jeg ikke orker den lyserøde overflade. Jeg elsker pæne ting, søde mennesker, blomster og idyl. Det er ikke det, men nullermænd på størrelse med kattekillinger er ikke fremmede for mig, og det er underbukser på stuegulvet heller ikke. Jeg tror ikke på overflade, som andet end en rædselsvækkende advarsel om, at der gemmer sig et monster nedenunder. Jeg tror på sår og skrammer, huller, lapninger, og på at vi er nødt til at være dem, vi er for at være nogen. (Og hvis man længes efter at rydde op, og elsker den del af livet, så er det jo fint).

Men det har også en bagside:

Jeg blev en gang fyret for at rode for meget, og når jeg ind i mellem tænker tilbage på det, så forstår jeg det egentligt godt. Orden er mit blindspot. Jeg kan ikke finde ud af det. Og måske er det derfor jeg har gjort det til en filosofi. Det der med at rode. Her er mit skrivebord. Efter jeg har ryddet op. Jeg er nødt til at blive bedre til det.

Og, ja, jeg ved faktisk hvor alt ligger,

2016-04-14 12.50.52

9 Comments
Previous Post
Next Post