Morgenritualer & Glimmersokker (og de sidste dages frelste)

IMG_4988

Hvis du har læst med her i et stykke tid, ved du at jeg på ingen måde ser mig selv som den sporty type. Det er heller ikke mange år siden, jeg tænkte sort kaffe og smøger var den bedste kur mod træthed og uoplagthed. Måske er det fordi jeg er ved at blive ældre, eller fordi jeg bare er ved at blive klogere – eller måske endda: Ved at blive lige så pisseirriterende, som alle de andre, der har set lyset i et eller andet og nu ikke kan holde kæft med det? Måske er det sidste i virkeligheden det mest sandsynlige.

Men sagen er den, at jeg har erkendt at det virker. Det med at bevæge sig. Det virker faktisk. Jeg fik ondt i hoften for en uges tid siden, og det betød, at jeg lige har måttet undvære løb / lunten i en uges tid. Det var ikke godt. For noget. Og det, der med at bryde vanen, burde jo være godt, men bare ikke når vanen er at jeg skal tidligere op om morgenen, end det der føles logisk.

Så i morges, da jeg stod op før fanden fik sko på, gik det op for mig, at det jo faktisk nu er lyst klokken 0530. Måske er det lyset, eller det at få kuldechokket om morgenen, men dagen bliver faktisk (for mig) på en eller anden måde, mere energisk, mere frisk, end ved at holde mig til kaffen alene. Og det er her, jeg begynder at blive bekymret for mig selv.

For det er jo sådan de sidste dages frelste lyder; de der irriterende typer, der har indset noget / mærket noget på egen krop, og nu skal ALLE andre gøre det samme. Det er faktisk ikke sådan jeg har det; men jeg må erkende at for mig virker morgensuset; det der hvor knopperne på træerne er ved at springe ud, hvor morgentrafikken er rolig, og hvor duften af natten stadig hænger i luften. Jeg er ikke sådan for alvor blevet tjekket; for løbestrømperne er i hver sin farve, dog med glimmer og det må opveje den manglende tjekkethed.

IMG_4989

14 Comments
Previous Post
Next Post