Mandag, mandag

Det er mandag, og kaffe er min ven. Det har været den fineste weekend komplet med biftur (Zootropolis med ungerne, og den var faktisk både god og sjov) og fejring af Johan, som havde fødselsdag i lørdags. Vi har også nået at klæde Sofus ud som Batman og sige farvel til min far, som drager mod Afrika igen, have tømmermænd og ikke mindst, så har jeg nået at være på arbejde og bare indhente lidt af alt det vinteren har skubbet. Og så har det regnet, været isnende koldt, det har været gråt, surt og fik jeg sagt koldt? Og hvis ikke snart det forår VIL noget, så tror jeg at jeg skriger.

Men der er to gode grunde til at holde hovedet højt og tackle de sidste rester af vinteren:

HVIS nattefrosten ikke pludselig kommer tilbage – så ser det ud til at der bliver åbnet for vandet i kolonøjseren om 14 dage. Og SÅ begynder livet igen.

Vi har fået navn på vores dør. Vi (Lahme) flyttede nemlig til nye kontorer for en måned siden, og nu – NU – er skiltet kommet op:

IMG_4510

Og det er stadig spejlblankt og uden en fedtfinger, hvilket man jo som del af en forholdsvis fedtet børnefamilie rent faktisk kan finde ud af at påskønne.

Glædelig mandag til jer derude – foråret kommer!

10 Comments
Previous Post
Next Post