Så skete det simpelthen. Om børn.

Jeg havde egentligt forestillet mig at det skulle blive ved lidt endnu. Mig, der fulgte Elias helt ind i klassen, hver morgen i skolen. Krammede ham grundigt farvel og vinkede til ham. Men det er åbenbart slut nu. I morges, foran skolen, gav Elias mig besked på, at jeg bare kunne køre på arbejde nu, at jeg ikke behøver følge ham ind mere. Jeg pressede lidt, for han fik det til at lyde som et hensyn til mig – at jeg ville kunne komme hurtigere på arbejde – men nej. Det virkede ikke. Elias går simpelthen selv ind ad porten, mens jeg står med cyklen i hånden og opdager at jeg ikke har to små børn længere. Heldigvis vil han stadig kramme. Også foran skolen. I myldretiden.

10 Comments
Previous Post
Next Post