Om børn og søvn, og endnu en ting man kan slå sig selv i hovedet med

Der er SÅ mange absolutter når det kommer til børn og forældre. Det værste ved dem er, at vi ikke kan finde ud af at diskutere dem. Det er som om at vi hver især skal overbevise andre om at det, VI har opdaget er rigtigt, i stedet for at præsentere hinanden for flere mulige løsninger, som man så i fællesskab kan vurdere. Det er os, vi mødre. Og så er der forskningen. Eksperterne, dem der ved alt, og har undersøgt alt, og derfor har faktuelle svar på alt. Nu skal man jo ikke have gået på en videregående uddannelse i mere end fem minutter for at opdage, at “Som man råber i skoven, får man svar” – altså at alle undersøgelsesresultater er et svar på et spørgsmål. Og at tonen, måden og formen man stiller spørgsmålet i og fra bestemmer hvad svaret er. Intet er for alvor objektivt. Eksperterne er også kun eksperter, fordi de kan fortælle os noget, vi ikke ved. Som for eksempel at det vi tror er sandt, slet ikke passer. Så når jeg læser denne artikel, om at børn skal sove sammen med deres forældre – nårh nej – deres MOR – indtil de er 3 år gammel, så er jeg lige ved at overveje at kaste mig ud over kanten. Hvorfor har de ikke undersøgt sam-sovning med faderen, for eksempel? Hvorfor har de ikke sammenholdt deres undersøgelser med skilsmisseprocenten, eller med andre undersøgelser der viser, at vi som par har brug for nærhed om natten (fx den her). Nu mangler vi så bare lige en ekspert eller børnepsykolog der fortæller os at vores børn får indlæringsvanskeligheder hvis ikke moderen (MODEREN) leger med barnet seks timer i døgnet, for i virkeligheden, finder vi kun ud af at vi aldrig, aldrig nogensinde, kan gøre det godt nok med og for vore børn. Og helt ærligt: Det vidste de fleste af os allerede første gang vi holdt vores nyfødte børn i vore arme. Dét behøver vi heller ikke eksperter til at fortælle os.

13 Comments
Previous Post
Next Post