HollywoodGlam i februar & en grund til at rejse til London

2016-02-04 08.42.15

I februarudgaven af britisk Vogue faldt jeg over dette smukke billede. Det er fra en udstilling, som Vogue har brugt fem år på at forberede, og som viser Vogues 100årige historie i billeder, illustrationer og tekst. Den åbner i London i denne uge, og hvis man mangler en grund til at tage dertil, så har man den her. Den lukker desværre allerede den 22. maj, og jeg ville ønske at jeg skulle dertil! Klik her og læs om udstillingen.

Der er noget over svundne tiders fotografier, og over den måde, vi som kvinder har forholdt os til tiden på. Gennem mode, hår og makeup, og nogle af de elementer, som blev introducerede for 80 eller sågar 100 år siden, er stadig dem der indkapsler glamour og sensualitet på en hel særlig måde. Den røde læbestift for eksempel.

2016-02-04 08.42.50

Jeg troede aldrig jeg ville blive sådan en dame, der brugte noget på læberne, men efterhånden har jeg lært at rød virker. Man skal bare finde den rigtige tone, og den rigtige konsistens. Den her fra Nilens jord hedder no 718 og lægger ikke et tykt lag farve på, men i virkeligheden blot en tone. Den er smuk, og meget nem at bruge og man har ikke røde læber på alle kaffekopper, man har været i nærkontakt med.

2016-02-04 08.42.38

 

1 Comment
Previous Post
Next Post