En Vild Weekend: Elias 8 år

Det har været en stor, stor weekend. Elias fyldte nemlig 8 år i lørdags, og vi brugte weekenden på at fejre ham. Hele to dage i streg, og med alle de gæster, han havde ønsket sig at se. Og jeg blev rørt. Helt ned i tærerne og ud i fingerspidserne. Han er stor nu. For alvor stor.

Det er svært at forstå, når jeg ser ham stå der, hærdebred og med størrelse 36 i sko, at han engang var den lille fidus, jeg skulle lære at kende, samtidig med jeg forsøgte at huske, hvad jeg selv hed. Det er svært, og det er sært rørende. Han er alt hvad jeg kunne have ønsket mig, og mere til, og helt sig selv, og ikke slået ud af en form, jeg har set før. Han har fregner på næsen og hovedet fyldt af planer, jeg skal bede om lov til at blive involveret i, og en evne til at sætte sin dagsorden igennem med blidt, men alligevel ganske betragteligt pres. Han er en vidunderlig storebror, hjælper, er kærlig og omsorgsfuld, selv når Lillebror er så irriterende, at jeg ikke fatter, hvor han tager overskuddet fra.

Det er ikke bare Elias der er blevet en stor dreng, for stor til ting, og for lille til andre, det er også mig, der er blevet mor til en otteårig. En otteårig. Heldigvis vil han stadig holde mig i hånden på vej ind i skolegården. Jeg elsker ham. Han er mit stjernebarn, og jeg fatter ikke hvor heldig jeg har været. Og jeg husker at minde mig selv om at børnene, børnene har vi kun til låns.

9 Comments
Previous Post
Next Post