Tak til uge 1 (og noget om rutiner)

Om ca 8 timer er uge ét slut. Så er det fyraften, og hverdagen er sat ind med Disney Sjov som værdig afslutning.

Jeg er kraftig modstander af rutiner. Af regler. Af det der med at beslutte sig for at nu må man ikke røre en vingummi før pinse, eller den slags aftaler om at man aldrig nogensinde drikker et godt glas vin på en hverdag igen. Jeg er imod slankekure, regimer og alle former for kost-tvang. Jeg afskyr det. Men nu… (pyha…), nu er jeg muuuuuuhligvis ved at sande, at rutiner ikke er så dårlige endda…

Jeg har jo haft nogle ret indædte ambitioner om at gøre hverdagen bedre – og om at 2016 skal blive et år, hvor jeg gør hvad jeg kan for at byde brokkeriet, den blå tone og hverdagstrummerummen trods. Jeg holder fast, og jeg synes faktisk det er gået så godt. Det er lykkes mig at stå op mellem halv seks og seks fem dage i træk. På trods af natteroderi, unger der turnerer fra seng til seng, og fjerner ens dyne, hovedpude og ind i mellem også kampgejst fra midnat til fem hver evig eneste nat. Men jeg er stået op. Og værre endnu: Jeg har trænet hver eneste morgen. Enten løb (iført refleksvest som Elias har fået udleveret på sin skole), termoundertøj (indkøbt i dyre domme i Matas), elefanthue (“lånt” af Sofus og kraftigt udviddet)), eller en slags hjælpeløs gymnasitisk rutine på badeværelsesgulvet. Og det virker!

Rutinen virker. Det med at jeg ikke har en indre kamp om at trykke på snoozeknappen 18 gange, fordi jeg har LOVET mig selv at stå op, og løbe ud i vinternatten. Jeg stiller ikke spørgsmål ved det. Jeg er i denne uge blevet et umælende får, der uden at tænke selv, kravler ud af sengen og ned i termoundertøjet og løber i 25 minutter. Jeg fatter det ikke. jeg kan knap nok kende mig selv. Og det værste er: Jeg har det SÅ godt med det. Dagen bliver faktisk bedre og jeg har mere energi, selvom det byder enhver logik trods.

Så måske. Måske er rutinerne genvejen til at få det sjovere og gladere i 2016. Måske er jeg bare i en undtagelsestilstand og har ikke fattet endnu, hvor hæsligt det er det, at være midt i hverdagen. Men lige nu – lige nu virker det, og jeg er glad!IMG_3812

9 Comments
Previous Post
Next Post