Årets julegave og et pyntet juletræ

Det er juleaftensdag, og jeg sidder på en strand i Thailand. Jeg har før i tiden tænkt at det da er verdens dårligste idé at stikke af fra de fleste af dem, man elsker, for at sidde og lege jul på en strand, men nu hvor det er fire dage siden vi tog hjemmefra, er jeg ved at være overbevist om at det her, det er noget af det bedste vi har gjort for os selv og hinanden. Vi er helt tætte. Ingen skal lige noget, hvor de andre ikke kan være med. Der er tid, der er ro, der er varme (og myg!), og så er her masser af vand. Man kan intet andet end at slappe af, spise, lege, læge og bade her. Intet. Og vi skylder ikke nogen et besøg, en opringning eller at lave kaffe. Her er kun os fire, og for enden af et af de helt lange efterår, er det faktisk årets julegave. Uden for vores hytte vokser der en palme, som vi har tænkt os at danse omkring i aften. Som du kan se på billedet er den allerede pyntet.

Jeg håber du derude får den skønneste juleaften, og at den bliver præcis som du og dine har brug for at den er.

8 Comments
Previous Post
Next Post