Hvem har ansvaret for, hvor sunde vi er?

Information bragte i denne uge en kronik om sundhedsformidling til børn. Om hvordan vore børn tudes ørerne fulde med at man skal være sundere for at undgå at blive syg. Du kan læse kronikken her. Kronikøren mener at sundhedshysteriet skader vore børn, og det fik mig til at tænke, for der er virkeligt pres på for ikke at træde ved siden af: De skal spise det rigtige, bevæge sig på den rigtige måde, og ikke sidde foran skærmen i et digitalt samfund alt for længe. Vore børn skal forholde sig til fedtsyrer, til kulhydrater og i al den sundhedsiver sker der også meget tidligt en placeruing af kropsbevidsthed hos de små drenge og piger, som jeg for mit vedkommende må sige, at jeg synes er bekymrende. Små piger tænker over om de er for tykke eller tynde inden de har sendt invitationer ud til deres otteårs fødselsdag, og drengene gør det samme og diskuterer om Wolverines sizxpack er virkelig eller ej. Sundhed er lig med at være slank, og slank er lige med at være succesfuld. Sygdom er i stigende grad også blevet vores eget ansvar, og hvis nogen får cancer får de også spørgsmålet om, hvor meget de har røget. Vi er nådesløse efterhånden, og ja, en del af ansvaret for vores sundhed er vort eget, men så er der også generne, de gener, vi har fået med i rygsækken hjemmefra. Der er miljøet, vores bolig, vores sociale placering i samfundet og alle mulige andre ting, som ikke kun er vores eget personlige ansvar. Jeg synes helt ærligt, at børn skal vide noget om godt og skidt, men jeg synes også at de bare skal have lov til at være børn, og til at spise en kridhvid bolle med tandsmør uden dårlig samvittighed. Og nu jeg er ved det – så synes jeg vi alle sammen skal lade være med at give os selv og hinanden 110% ansvar for, hvad livet giver os. Vi må have en lillebitte smule elastik i vores selv-straffen. Også så vi kan nyde boblerne, marcipanen og den fede julemad uden at piske os selv til blods med gulerødder hele januar.

8 Comments
Previous Post
Next Post