Er julen feminin?

Herhjemme har december endnu ikke helt nået at folde sig ud. Og allerede her nærmer vi os en overdrivelse.

Vi har et kalenderlys stående, og to rudolf-figurer, men så er vi så heller ikke nået længere med julen. Nissen er flyttet ind på bagtrappen, og vi læser Villads fra Valby holder jul hver aften. Men i år har jeg hverken nået kagerne, konfekten eller den der adventskrans, som jeg ikke kan huske om jeg nogensinde har nået til tiden. Det er ikke fordi jeg ikke vil. Heller ikke fordi jeg ikke synes det er hyggeligt, men mest bare fordi december går så pokkers stærk. Vi har travlt på arbejde i december, og der er en god omgang arrangementer, jeg også gerne vil deltage i, på skolen, på fritidshjemmet, i børnehaven og så videre, så I år har jeg ligesom lagt ambitionerne på hylden, og fortalt familien at DE er VELkomne til at pynte op. Jeg har gjort det uden at savne julegrenen eller kravlenisserne, så det er virkeligt ikke som om jeg er død af dårlig samvittighed eller ved at få hikke i ren og skær selv-skuffelse over julemanglen. Den er simpelthen ikke flyttet ind endnu. Jeg skal så også sige at ingen af mine lækre samboer ser ud til at savne noget; de har faktisk ikke nævnt manglen på kranse med så meget som en stavelse. (Og her har jeg så ikke overblik til at finde ud af om det er god eller dårlig opdragelse af Elias og Sofus). Men så slog det mig… Er julen feminin? Eller er vi kvinderne sådan nogle, der har behov for bestemte traditioner i højere grad end mænd? SER mænd ikke fraværet af gran? Eller rager det dem langsomt? Forventes det at vi kvinder er  sådan en slags juleministre, eller borgmester i juleland, hvor hele ansvaret for julen ligger hos kvinderne, mødrene, damerne, os. Er det ikke mærkeligt? Er julen feminin?

13 Comments
Previous Post
Next Post