Interview: Mød Kunstneren Nynne Rosenvinge

Instagram er en kilde til inspiration og dygtige mennesker. En, jeg har “mødt” derude er Nynne Rosenvinge, som kan noget helt særligt. Hun arbejder på papir men også i glas, og du kan følge hende på @nynnerosenvinge. Du kan også møde hende her, hvor man også kan shoppe julegaver til sig selv eller dem man holder af; der er nok at vælge imellem. Men først, mød Nynne og læs om hendes arbejde lige her.
Du er uddannet art director men arbejder også med glas. Kan du forklare os om din baggrund og vejen fra papir til glas?
 
Ja det er rigtig – jeg har i mange år primært arbejdet med print-mediet, men i virkeligheden er det ikke så “skræmmende” for mig at kaste mig over andre og nye materialer, da materialet i virkeligheden er det sekundære i min design-proces. Når først design-ideen er på plads, så overfører jeg den “bare”, og som du nævner, så har jeg senest kastet mig over glas-materialet. Jeg puster ikke selv glasset, men jeg har en kyndig person, som producerer mit design ud fra meget detaljeret form/farve brief.
org_2b1af2b352cb84fc5c6dd33feb582518
Dine motiver er både abstrakte, meget grafiske og meget organiske – hvad er det for en rød tråd, jeg skal forstå?
Ja det er ret kendetegnende for min stil, at jeg bruger clashet mellem et blødt/organisk udtryk og stramme grafiske linjer. Jeg har som udgangspunkt en feminin stil, men ved at bruge de kantede grafiske former bliver mit udtryk mindre “pusse-nusset”.
org_d7f2899091de1fbc9fa686205581691b
 
Hvorfor tror du at vi er blevet så vilde med grafik og den form for kunstnerisk udtryk i de danske hjem? Jeg tror at den type grafik/billeder rammer fleres smag, fordi den er ukompliceret/tilgængelig. Der er ikke en implicit historie, som skal afkodes, der er ikke tekst-budskaber, som man skal forholde sig til. What you see, is what you get.
foto
Hvad er det bedste ved din arbejdsproces – og hvilken del kunne du godt undvære?
 Det bedste er, at jeg følger mit hjerte. Der er ikke nogen, som dikterer hvad jeg skal designe, og det giver mig stor kunstnerisk frihed og en stor glæde og passion for det jeg laver. Det som jeg godt kunne undvære, er den praktiske del, – altså alt hvad der ikke er kreativt, …men mon ikke alle kreative har det sådan? 
 Nynne Rosenvinge
Hvis jeg skal vælge én ting hos dig – hvilken skal det så være?
Det hele…nej…selvfølgelig ikke. Du skal vælge en ting, som gør dig glad, hver gang du kigger på den…
300_a3d853d501d16b3c82e428ed3b2f2799
0 Comments
Previous Post
Next Post