Om en tur i forældrekarusellen og far-fasen

Lige nu sidder jeg i et meget forsinket tog på vej mod Horsens og aftenens foredrag. Jeg har altid hjemve, når jeg er væk fra de tre, jeg elsker, en nat, og fordi vi havde en fantastisk dag sammen i går, er der skruet ekstra op for den følelse.

I går var Johan, ungerne, min søster Anne-Sophie og hendes mand Helmer i Tivoli. Anne-Sophie havde fødselsdag og vi fejrede den der. Det viste sig på alle måder at være den allerbedste beslutning, og ikke mindst fordi Tivoli næsten var tom. Vi hentede ungerne tidligt – Elias klokken 14 og Sofus det samme, og drønede derind. Det er første gang, vi ikke har stået i lige så meget kø – hvis ikke mere – end vi har siddet i forlystelserne.

Sofus er fire nu, og til januar fylder Elias 8, og eftersom Sofus er frygtløs og Elias åben for nye ting, kunne vi faktisk følges rundt. Det var tophyggeligt – bortset fra en enkelt ting: Jeg blev valgt sidst. Ikke bare sidst, men ALLER-aller-aller-sidst. Johan er nemlig kommet i allerhøjeste kurs, og især hos Sofus. Jeg kan tolereres hvis han slår sig eller vågner om natten, men min hånd er tom, når vi skal krydse en gade og Johan er i nærheden. Faaaaaaa-aaaar – kalder barnestemmen nonstop, og jeg kan i den grad mærke, høre og se, at vi er i gang med en omgang maskulin identifikation. Sofus har bedt om at blive klippet som sin far, og vil kun have hue på, hvis Johan også har. Der er intet, Johan ikke kan, og jeg er den der står tilbage i græsset, når der skal vælges venner til et hold.

Jeg har prøvet det før, og det fine er at det vender, men hold nu op hvor er det mærkeligt. Den der løsrivelse, og den der fornemmelse af at det hele lige vender en halv omgang. Hvor jeg før var den eneste der duede til det meste, er jeg den, der næsten intet kan.

Men i morges, da vi havde en ekstra halv times ro på, krøb Sofus og jeg sammen i sofaen, med sange, kram og kild, og inden Johan kom ud af badet, havde ham den korte også givet mig et frivilligt kys. Så kører forældrekarusellen igen, og jeg ved heldigvis fra Elias at det snart bliver min tur igen.

5 Comments
Previous Post
Next Post