Mød Strikdesigner Johanna av Steinum: “Jeg synes generelt vi skandinaver tør for lidt”

Her er en kvinde, du skal møde. Johanna, som er uddannet designer fra både fine London College of Fashion og derefter altid fremadstormende Central Saint Martins i London. Johanna har specialiseret sig i strik, men det er ikke det eneste hun gør sig umage med, hun har simpelthen knyttet sin produktion op på et hold af kvinder, der strikker de smukke sager i hånden. Samtidig arbejder Johanna for at sikre at deres levestandard forbedres, og som forbruger kan du i hvert enkelt stykke tøj altid se, hvem af kvinderne der har lavet det. Mød Johanna her, og se hendes smukke, smukke ting.

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 16.37.45

 Hvor kommer ideen til Steinum fra? Og navnet?
Jeg her altid haft en idé om at lave et brand med strik som var anderledes end det, som vi normalt ser indenfor strik. Jeg ville gerne lave strik som folk vil bruge som ”statement pieces” ikke bare kedelige mormor trøjer, men noget med anderledes farvesammensætninger og fut i. Navnet er mit eget efternavn. Jeg valgte STEINUM, fordi det er enkelt men alligevel har en nordisk klang, som er vigtigt for mit brand. Det er kort og kan udtales på alle sprog.

IMG_7697b
Hvorfor blev det strik, du kastede dig over?

Jeg har altid strikket. Jeg kommer fra en stor familie og har 40 fætre og kusiner. Min mor kommer fra en søskendeflok med 9 børn. Mine tanter har altid strikket og en onkel strikker til og med også. Så strik har altid været en del af mit liv. Jeg opdagede tidligt, at jeg havde fantasi og en sans for stil, og så var jeg faktisk også god til at strikke.
Sidenhen har jeg primært uddannet mig indenfor strik. Først på London College of Fashion og derefter på Central Saint Martins i London.
IMG_7799

Hvordan ser du sammenhængen mellem design og kvalitet i produktet?

Vi lægger stor vægt på, at vores produkter er kvalitetsprodukter. Meget af vores sortiment er håndlavet, og derfor er det meget vigtigt at vi hele tiden sørger for at kvalitetssikre varerne. I begyndelsen prøvede jeg på ikke at lave designene så svære at udføre, at det påvirker kvaliteten, men efterhånden er vores strikkedamer så dygtige, at der er næsten ingenting, de ikke kan strikke, hvorvidt det er færøske flerfarvede mønstre eller strik med perler, som det fx er i den nuværende kollektion. Vi bruger selvfølgelig kun kvalitetsgarn og kvalitetstilbehør, men det er ikke kun vores leverandører, som skal kvalitetscheckes. Alle vores håndlavede varer bliver produceret i Vestukraine, hvor vi har et ”Women Impowerment” projekt kørende. Vi prøver at medvirke til at kvinderne, der producerer varerne, får en livskvalitet som vi kan stå inde for. Vi kender alle vores damer ved navn og har profiler på dem. Alle strikkedamerne skriver deres eget navn på mærket i hvert produkt; det gør at kvinderne føler at de bliver værdsat som individer samt at de får en ordentlig løn i forhold til produktivitet og kvalitet. Det giver også hvert enkelt produkt sin egen historie autenticitet, at kunden kender navnet på den person, der har lavet håndlavet produktet.
IMG_7743_edit

Dine produkter er noget andet end man ellers ser – hvordan forholder du dig til trends?

Selvfølgelig bliver jeg påvirket af de trends, der er oppe i tiden. Man bliver nødt til at lægge sig lidt op at de eksisterende trends, hvis man vil sælge sine produkter, men jeg prøver faktisk at holde mig lidt væk fra dem i øjeblikket. Jeg er virkelig træt af, at alle skal have det samme på, som jeg synes at man ser meget af i Skandinavien. Og jeg er endnu mere træt af, at det hele er sort eller hvidt eller nuancer af det. Nu har jeg boet i Ukraine i et år og det har været utrolig inspirerende, nærmest øjenåbnende, hvis man kan sige det sådan. Størstedelen af menneskerne her har ikke særlig mange penge og har ikke råd til at købe nyt hele tiden, men de går meget op i at se godt ud alligevel, derfor har folk et helt andet syn på trends. De er slet ikke så bundet af det, som trender lige nu, men de sammensætter det tøj, som de ejer og som de synes er pænt og velfungerende, tit med masser at farver. Det fungerer overhovedet ikke altid, men det eg virkelig dejligt at se. Jeg synes generelt at vi skandinaver tør for lidt.

Hvis du skal vælge ét item til efteråret, hvilket er det så og hvorfor?

Jeg vil vælge den ensfarvede trøje med multifarvet perlemønster, i enten grå eller hvid. Den er varm, men ikke for varm. Den kan bruges til hverdag sammen med dine favorit bukser, om end det er stramme leggings eller flared jeans. Passer til hvilken som helst farve. Fungerer super godt inden for læderjakken, trenchen eller regnjakken. Den fungerer både sammen med trainers, lårhøje støvler eller gummistøvler. Den kan også bruget til fint. Sammen med en sej nederdel og høje hæle kan du sagtens gå til fest. Jeg bruger tit min, proppet ned i mit yndlings sorte læderskørt, sammen med sorte hæle og en lækker taske.
Det bedste ved denne trøje er, at du ikke går uset i den. Jeg garanterer, at du vil få kommentarer og vil blive bemærket. Kan ikke anbefales til kvinder der helst vil gå i ét med tapetet.

Pssst: Steinum laver også lækre sager til herrene:

Steinum2014_463

4 Comments
Previous Post
Next Post