Kvinder & Bryster

Store eller små; de fleste af os kvinder har dem: (Også selvom man på et tidspunkt i livet ser ned af sig selv og undrer sig over hvor de er gået hen) Brysterne.

Traditionen tro er oktober den måde, hvor mange virksomheder, enkeltpersoner og organisationer sætter fokus på brystkræft. Oktober er blevet den lyserøde måned, hvor overskud, indkomst og omsorg doneres til forskning.

Der er brug for den.

Og der er brug for at vi er opmærksomme på netop den type cancer. Jeg er nu selv i den alder, hvor kvinder, jeg kender godt, er i berøring med sygdommen, har mødre, der bliver ramt, eller selv bliver det. Jeg er – efter historien med cancer i min familie – som det hedder på godt engelsk scared shitless omkring alle de forskellige typer cancer, der kan ramme os. Men som det er med så meget andet her i livet, så kan vi faktisk gøre noget, hvis vi tager os sammen, tager ansvar og lader være med at dukke os.For mig handler oktober måned også om det, og så faktisk om at huske at være der for dem, der bliver ramt, hjælpe dem og deres familier så godt man kan, og aldrig nogensinde vende så meget som ryggen eller siden til. Når truslen kommer indefra, er angsten med én hele tiden.

Vi bliver nødt til at tage ansvar for os selv og for hinanden, og til at hjælpe os med det, er der her to gode steder at klikke forbi:

Vi kan for eksempel være opmærksomme på forandringer

Spørge kvinderne omkring os, om de husker at sige ja tak til den her.

Og måske udøve lidt skyldfri shopping til fordel for en god sag lige her.

3 Comments
Previous Post
Next Post