Læserservice: Hvornår er hudpleje økologisk? Fakta om økologi og plejeprodukter

Min søster, Anne-Sophie, ved en ting eller tyve om økologi. Og fordi der bliver søgt virkeligt meget herinde på bloggen på økologi og dullegrej, har jeg bedt hende hjælpe mig med at finde hoved og hale i, hvornår noget er økologisk, og hvornår det ikke er. Mange produkter er fx kun 98% økologiske, men hvad betyder det egentligt? Så her får du altså Anne-Sophies øko-viden:

 

Et økologisk plejeprodukt er ikke altid 100% økologisk

Hudplejeprodukter indeholder som regel altid vand, eller ingredienser som ler eller salt der ikke kan klassificeres som økologiske. Derfor er et økologisk hudplejeprodukt ikke altid 100% økologisk.

Reglerne for økologisk hudpleje fremsættes af EcoCert/Cosmos

Økologisk hudpleje bliver mærket med et andet mærke end det røde Ø, vi kender fra fødevarer. Det er en international anerkendt organisation, der bestemmer reglerne for, hvad økologiske hudplejeprodukter må indeholde, og hvordan råvarerne skal behandles for at være økologiske.

Standarderne for kalde et plejeprodukt for økologisk ændres netop nu og skal være implementeret fuldt ud per 1.1.2017. De nye standarder har fået navnet Cosmos Organic og vil følges med Eco-cert mærket fremadrettet. Eco-cert logoet forbliver men under logoet står der nu Cosmos Organic for de produkter der allerede nu lever op til Cosmos Organic standarden.

(Hos Lahme arbejder vi for Urtekram, som blandt andet har en lang række plejeprodukter, som har levet op til Cosmos Organic Standarden siden 2014 og var de første i Danmark til at implementere de nye, strengere regler.)

Økologiske plejeprodukter indeholder ikke silikone eller mineralske olier

Silikone er ikke-bionedbrydelige forbindelser, der kan binde sig kemisk til hud og hår. Silikone findes i mange konventionelle produkter og giver en flot skinnende og ensartet overflade til hud eller hår. Den samme effekt kan efterhånden opnås med naturlige ingredienser, godkendt af Ecocert og Cosmos Organic.

Mineralske olier er er på samme måde produkter, der ikke er naturlige for kroppen. Et eksempel på en mineralsk olie er paraffin.

Parabener og tilsvarende konserveringsmidler er ikke tilladt i økologiske produkter

Mange parabener og andre tilsvarende konserveringsmidler er mistænkt for at være hormonforstyrrende og findes derfor ikke i økologiske plejeprodukter.

Økologiske plejeprodukter må gerne indeholde duft og naturlig parfume

Har du derfor parfume-allergi eller meget sensitiv hud, skal du alligevel lige tjekke efter om der er parfume i dit økologiske produkt.

2 Comments
Previous Post
Next Post