Til kamp for den gode fødsel (og 35 millioner kr, der er ved at forsvinde)

I lyset af alt det andet der sker i verden, er dette måske en lille ting.

Og så igen.

For at føde vore børn i nogenlunde ro og mag, er vel ikke en lille ting, og slet ikke i et velfærdssamfund. Jeg har ikke styr på statistikkerne, men så vidt jeg er orienteret er der flere og flere kvinder, der ender med et akut kejsersnit, når de føder. Der er flere kvinder, der sendes meget tidligt hjem fra hospitalet (vi taler ganske få timer), efter de har født, og flere børn, der kommer tilbage med deres mødre, fordi amningen ikke fungerer og børnene taber vægt.

Her på bloggen og ude i virkeligheden hører jeg også flere og flere historier om kvinder, hvis fødsler ikke har været hverken gode eller rolige. I lyset af det, synes jeg at denne nyhed er grotesk. Af den tidligere regering blev der afsat 250 millioner til at forbedre forholdene på fødegangene. Af de penge skulle 35 millioner have været blevet brugt i år. Dem har den nuværende regering strøget i følge DR.

Jeg mener ikke dette handler om, om du eller jeg har haft en god eller en dårlig fødsel, om du eller jeg har noget at beklage os over. Denne historie handler ikke om den enkelte, men om, at vi alle har en fælles ret til en god fødsel, og at vi bliver passet ordentligt på, mens vi ligger der. At jordmødre, sygeplejersker og læger har TID til os, at de normeringer, de udsættes for ikke alene dræner dem, men heller ikke nødvendigvis er direkte gavnlige for hverken kvinder eller børn. Alle børn har ret til en god begyndelse. Alle mødre har ret til en god fødsel. Alle kvinder, har ret til at der gøres så meget som muligt for dem i den sårbare situation, og jeg forstår simpelthen ikke at nedskæringer lige præcis rammer der.

For nogen tid siden var der en klog kvinde der sagde til mig, at hvis vi som generation er utilfredse så er det op til os selv at gøre noget, og at vi som generation er så underligt stille om de fødsler. Måske er det simpelthen forbi vi er så knaldhamrende udmattede af dem, at vi ikke kan stå på barrikaderne lige efter? Måske er vi som småbørnsfamilier i Danmark så udfordrede i forvejen at vi simpelthen ikke kan lave mere oprør? Men kan vi ikke blive enige om at lave noget larm på den her? Del denne historie / linket til DR, eller bare råb op om det, så de sølle 35 millioner ikke bare forsvinder uden nogen opdager det?

8 Comments
Previous Post
Next Post