Kolonihavelivet – og grunde til at vælge det – Del 2

 

Det kan siges ganske kort: Børn uden opsyn. Johan og jeg bor med vore unger på Østerbro midt i København. Vi bor ud til Østerbrogade, og med en lille baggård, hvor man kan høre og se, alt hvad der foregår. Når ungerne skal luftes er de enten der, eller med os på en legeplads. Det er superhyggeligt, og godt så længe de er små, men når de bliver lidt større, har vi oplevet, at der måske mangler noget. Noget af det der mangler er friheden til at lave ballade. Den frihed, som børn på villaveje oplever: Friheden til at få vilde ideer, og friheden til ikke konstant at have velmenene forældreøjne der hviler på én. Friheden til at cykle afsted og være hjemme igen, når man har aftalt det. Friheden til at leg med andre børn ikke involverer en legeaftale, som forældrene er involverede i og måske endda har taget initiativ til.

Vi ser på vores børn hele tiden.Vi er meget sammen, Elias, Sofus, Johan og jeg: eftermiddage, aftener, weekender bruger vi sammen, og vi laver som oftest noget som involverer at ungerne kan bevæge sig, men oftest resulterer det så I at Johan og jeg står på en legeplads og keder os et hul i hjernen mens ungerne har en fest.

Sådan var det før kolo-livet – nu har vi børn, der tumler med andre børn, på stierne, hos de andre eller hos os. Børn der leger komplicerede lege som varer hele dagen og den halve aften, og som ind i mellem involverer os, men ganske ofte ikke gør. Vi er ganske enkelt sammen med dem på en anden måde, og jeg oplever det som om jeg lærer mere af og om mine unger på den måde. I kolonihaven er vi ikke som voksne eksperter i at facilitere børnenes leg og få weekenden til at rulle. Vi er der, sammen med de andre forældre, omkring dem, men ikke hele tiden som initiativtagere.

IMG_8012

4 Comments
Previous Post
Next Post