Fie Hørbys 3 Råd til dit Barns Skolestart: Når vi er et skridt foran vores børn, mister vi dem nemt af syne.

Billedet er fra Elias første skoledag sidste år. Hold nu op, det var en stor dag for ham. Men også for os, der gik fra at være forældre til to børnehavebørn til at have én stor dreng i skole og én stor dreng i børnehave. Der var meget Johan og jeg skulle forholde os til – nye rutiner, rytmer og mennesker, men også til en Elias som blev større, sjovere, mere selvstændig, mere vidende og (endnu) mere nysgerrig. Skolestarten er en omvæltning for de fleste, og derfor (og fordi mange af os har børn, der begynder (igen) i skole i den kommende uge) har jeg bedt kloge Fie Hørby dele sine bedste tips til at sikre en god skolestart med os her.

(NB – Fie har også delt sine tips til en god start på hverdagen med os her)

3 RÅD TIL DIT BARNS SKOLESTART

1. LAD DIT BARN OPLEVE SKOLESTARTEN PÅ SINE EGNE PRÆMISSER

Det er stort at skulle starte i skole. De fleste børn fornemmer det på deres voksne lang tid før, børnehaven overhovedet er slut: ”Ej, nu skal du snart starte i skole, hva´? Hvor bliver det spændende! Glæder du dig ikke? Så får du en masse nye venner. Har du fået ny skoletaske? Og spidset blyanten?” Resultatet er, at flere børn bliver skoletrætte, inden de overhovedet er begyndt. De glædede sig til at begynde med, men pludselig bliver de bange og ængstelige og kan finde på at sige:

”Jeg vil ikke i skole.”

Intentionen bag alle vores begejstrede udbrud og spørgsmål til de vordende skolebørn er velmenende og god. Men mange børn bliver urolige og utrygge, fordi vi er et skridt foran. Når vi er et skridt foran vores børn, mister vi dem nemt af syne. Ingen børn har prøvet at gå i skole før, så de ved ikke, hvad der reelt venter dem. Og hvad skolelivet indebærer særlig præcist. Da min datter skulle starte i børnehaveklasse, tog børnehaven dem med på et skolebesøg, som mange børnehaver gør. Det hun hæftede sig ved var de store børn. Og de mange bygninger. Mon hun kunne finde rundt på den skole? Og mon der var nogen, der kunne passe på hende? Det var de to spørgsmål, hun kom hjem med.

Når alle glæder sig og er spændte på ens vegne, kan det være svært at sige, at man også er bange. Derfor er det godt at lade barnet opleve på dets egne præmisser.

2.GIV PLADS TIL DERES FØLELSER

Det er helt almindeligt, at børn i denne tid oplever modsatrettede følelser omkring deres afslutning i børnehaven og det nye skoleliv. De fleste glæder sig til deres ”forfremmelse”. Men følelserne kan overvælde dem, og det kan være svært at udtrykke dem på en måde, så vi kan begribe deres adfærd som andet end irriterende opførsel. Typisk er mønstret, at børnene svinger mellem at være sensitive, skrøbelige og usikre. Og andre gange kan de være meget selvsikre og komme med dybe betragtninger over livet. Sammenbrud over tilsyneladende små ting er normalt. En dyb vejrtrækning kan give os tid til at skifte irritationen ud med interessen for barnets ændrede opførsel i denne tid, hvor de kan være mere pylrede, grædende, råbende og sige ting, der kan lyde mærkeligt i vores ører.

Eksempel:

 ”Du virker som om, det hele er lidt for meget for tiden, er det det?”

”Ja …jeg vil ikke i skole!”

”Hvordan kan det være?”

”Fordi jeg ikke kan læse.”

”Okay …hvis du tror, du skal kunne læse, når du starter i skole, så kan jeg forstå, du bliver nervøs.”

”Ja …”

”Er der andet, du tror, du skal kunne?”

”Ja …regne.”

”Okay, er det noget af det, du har gået og bekymret dig over?”

Barnet nikker.

” … så kan du ånde lettet op, for du skal ikke kunne noget af det, for det er det, skolen vil lære dig.”

 

Frem for:

 ”Jeg er bange for at skulle i skole.”

”Det skal du da ikke være, det bliver så sjovt!”

Når vi forsøger at forklare børnenes følelser væk, inden de når at udtrykke dem, bliver de alene med dem.

  1. HUSK AT DER ER FORSKEL PÅ UDE OG HJEMME

Hvert efterår har jeg klienter, der kommer med deres nystartedes kolebørn, fordi de er bekymrede for deres børns ændrede adfærd og svingende følelsesudbrud. Børn opfører sig forskelligt i skole og derhjemme. Ligesom voksne gemmer de deres følelser til der, hvor de føler sig tryggest, og det er som regel hjemme. I skolen anstrenger de sig for at følge og tilpasse sig de mange nye regler, omgivelser og mennesker. Mødet med mor eller far bringer dem i kontakt med dagens pres og savnet af det trygge, som forældrene repræsenterer. Dette humørskift kan virke uforståeligt. Jeg havde en far som sagde:

“Nogle gange har jeg tænkt, at jeg skulle lade ham være længere i

SFO’en, for jeg kan jo se, at han løber glad rundt og leger, når jeg

kommer, og så snart vi kommer hjem, bliver han sur og tvær.”

Du kan også opleve, at dit barn føler, at du bedre kan lide søsteren eller broren. Hvis du konfronteres med denne form for ‘anklager’, kan det hjælpe at huske på, at barnet skal slå igennem i en anden sammenhæng og søger til dig som forælder for i hvert fald at få bekræftet sin position derhjemme. Det er en kunst at rumme et barn, der både vil have mere ansvar og samtidig bliver meget lille, og ingenting kan selv. Men det går over, og det går hurtigere, hvis du som forælder tager barnets følelser alvorligt. Det er sådan, vi giver dem styrken til at gå stærkt videre. Men både før og efter skolestart har barnet brug for ekstra STØTTE, OMSORG og OPMÆRKSOMHED fra os som forældre for at kunne bære og klare alt det nye. Vi behøver blot huske tilbage på vores egen skolegang for at blive mindet om, at det ikke kun er sjovt og spændende at starte i skole.

Cand.mag., familieterapeut MPF og forfatter Fie Hørby

Leder af Family-lab

3 Comments
Previous Post
Next Post