Om Piger, Kvinder & Ord, Der Holder Nede

Har du lyst til at blive kaldt for bossy, eller dominerende, eller bestemt? De færreste kvinder har; måske fordi de alle tre er negativt ladede ord, når det kommer til kvinder. Og ind i mellem også når man taler om mænd. Vi siger det om kvinder, der mener noget, og som tør stå ved det. Vi siger det om kvinder, der taler højt, har ambitioner, eller ikke har noget imod at tage ansvar for beslutninger. Jeg har ikke lyst til at blive kaldt nogen af de tre ting, men er blevet kaldt det hele. Og det har faktisk gjort mig lidt ked af det hver gang. For selvom det måske er nogle positive egenskaber at have, så er lyden af de ord, og værdierne i dem, ikke ting vi oplever som direkte positive.

Der er ret mange ting, man siger om kvinder, som på en eller anden måde ret hurtigt bliver negativt ladet. For eksempel kender jeg en 7-årig pige, som har fået at vide at hun “fylder for meget”. Når jeg skriver det, tænker du måske at hun ikke tager hensyn, at hun tromler, at hun ikke er sød ved andre børn? Men nej, ingen af de ting passer. Hun er den sødeste, dejligste, kreative og hittepåsomme lille dame.

Det er vi mange, der har måttet høre gennem tiden; mange piger, og mange kvinder. Vi er sikkert også mange, der har sagt det om andre, og på den måde været med til at holde hinanden nede. Man siger også om kvinder, der fremstår viljestærke, at det nok er “hende der har bukserne på“, og insinuerer dermed at hun er mere mand end han er, eller at han ikke er maskulin nok. Selvom der sker meget på arbejdsmarkedet og med ligestillingen i øvrigt, har vi kvinder stadig rasende travlt med at blive bekræftet på vores kvindelighed, vores femininitet og vores køn.

Så når en 7-årig pige får at vide at hun fylder for meget – som jo sådan er lidt en lunken og ufed besked at få – så er sandsynligheden for at hun gør hvad hun kan for at fylde mindre, for at være mindre synlig ret stor, vil jeg mene. Når en voksen kvinde hører at hun er dominerende, vil hun nok gøre sit bedste for ikke at tale så højt i forsamlinger. Og hvor står vi så? Måske lige der hvor det kræver mere end almindeligt mod for kvinder at stå frem, og høste frugten af deres begavelse og af, lige præcis hvem de er. De sidste par dage har jeg mødt to vanvittigt begavede, selvstændige og modige damer. De var ikke stille. De var seje, og havde noget på hjertet; de har skabt arbejdspladser, produkter og undersøgt helt fremmede ting, før de gjorde det. Hvis nogen hele tiden havde sagt til dem, at de skulle passe på ikke at fylde for meget, havde de nok ikke skabt det, de har. Jeg håber med andre ord at nogen husker at fortælle den 7-årige pige, jeg kender, at hun bare skal tage den plads hun vil, og fylde alt det hun kan.

12 Comments
Previous Post
Next Post