Plante-Misundelse & Selvfølgeligheden

På Mallorca kom vi forbi det største, smukkeste og mest frodige figentræ, jeg nærmest nogensinde har set. Jeg elsker figentræer og synes de er så smukke; så jeg har investeret i to til kolonøjseren. De ser sådan her ud:

IMG_7640

(billedet er knipset den ene dag solen skinnede, inden vi have malet koloen himmelblå). Den ene plante har faktisk en enkelt figen på sig. Når man så står over for så vild en frodighed, som vi gjorde på Mallorca, hvor appelsintræer vokser i vejkanten, og hvor lime er noget man plukker, så kommer jeg altså til at undre mig over, hvad det mon gør ved folk – og ét folk, at vide, at alt, hvad man nærmest putter i jorden vokser, gror og giver noget. Herhjemme skal man ase og mase og bede om godt vejr, for at æblerne rent faktisk modner, og der, dér plukker man vitaminbomber i vejkanten. Vejkanten er så også ofte et sted man bare læsser sit affald af, op ad træerne. Ser man det mon overhovedet? Opdager man hvor vildt det er, at man kan plukke appelsiner? Ligesom vi tit og ofte glemmer at vand ikke bare er en selvfølge, eller at vi er privilegerede med nogenlunde ren luft selv i de største byer? Opdager vi det? Nå, men tilbage til figenerne, som virkelig var en fryd:

IMG_7730

IMG_7729

3 Comments
Previous Post
Next Post