Tasken Til Det Hele

IMG_7667

For et par uger siden bragte jeg et interview herude med Christiane Vejlø. Christiane er en af den slags kvinder, der ved og kan en masse, men som også handler på det – ikke en af dem, der bare taler om at gøre ting, men rent faktisk handler. Hun er specialist i teknologi, og i vores brug af den, og hun fangede at vi er mange, som mangler en taske til at transportere gadgets, fra telefoner til tablets, i, men at vi også er mange, der er så meget på farten at vi ofte driver fra stikkontakt til stikkontakt for at have strøm til det hele. Jeg arbejder meget, er meget på farten, og sidder ganske ofte steder, hvor jeg ikke lige kan kravle rundt på gulvet langs panelerne i jagten på en stikkontakt. Det problem er nu løst, for ikke alene er Elektronista Clutchen virkelig lækker, i blød læder, med den perfekte cross body strop, men den har også et batteri du kan bruge til at lade sin telefon eller tablet op med. Lommer til creditkort, pas, boardingpas, billetter og småpenge er der også. Og så en lille lomme med net til alle ledningerne, så de ikke skøjter rundt i bunden af tasken, så man trækker dem op sammen med nøgler og en tampax når man endelig finder ledningen.

Nu har jeg boet i tasken de sidste par uger, haft den med på ferie og på arbejde, og er solgt. Jeg synes ofte at “praktisk” har en tendens til at ødelæge “pænt”, men det er simpelthen for en gangs skyld IKKE tilfældet her. Du kan møde Christiane her og læse mere om tasken her.

IMG_7666IMG_7668

4 Comments
Previous Post
Next Post