Er du en normal kvinde? Den Store aha-oplevelse: Om Menstruation & Feminisme

Sikken en overskrift, hva?

Jeg går ud fra at de fleste er stået af nu, men jeg har fået anbefalet en artikel, som er så knaldspændende, og lærte mig SÅ meget at jeg er nødt til at dele den med dig. Det er altid fantastiske Information, der har bragt artiklen, som handler om hvordan kvinder er blevet sygeliggjort, hvordan PMS er blevet en “ting”, og hvordan vi scanner os selv for at finde ud af om vi er syge eller raske. Jeg skrev for nyligt en klumme til Femina, om at det måske kan være vi skal begynde at mærke andre, i stedet for hele tiden at efterleve kravet om at mærke sig selv, og jeg tror der er et eller andet der. For eksempel synes jeg dette uddrag er supervigtigt, og det har i hvert fald fået mig til at tænke over, hvordan femininitet (også) løbende konstrueres:

Mange kvinder internaliserer opfattelsen af kroppen som potentielt sygelig og ’skanner’ egen krop for ’symptomer’. Denne selvovervågning gør, at kroppen opfattes som adskilt fra jeg’et og opleves som noget, der skal underkastes kontrol. Brugen af biomedicinsk defineret sprog forstærker ifølge Ussher denne fremmedgørelse i forhold til egen krop.

Begrebet hegemonisk feminitet udtrykker, at der i ethvert samfund hersker et narrativ om den ’normale’ kvinde. I dag er den ’gode’ kvinde én, som lever op til tidens opfattelse af ’sundhed’, det vil sige en slank kvinde, der også er stærk (nok), har ønske om moderskab og samtidigt indgår i arbejdsstyrken.

I samfund med snævre rammer for normalitet har særligt kvinder et dilemma på grund af de dobbelte forventninger til kvindelighed. På den ene side forventes de at indordne sig samtidens herskende ideal om den normale kvinde som selvopofrende, moderlig og med kontrol over egne (negative) følelser. På den anden side skal de mønstre en stærk og slank krop, der kan arbejde og bidrage til samfundsøkonomien; det, som den canadiske professor Andrea Daley kalder for en »muskuløs feminitet«.

LÆS HELE ARTIKLEN HER

4 Comments
Previous Post
Next Post