Blogføljeton #7: “Mit køn er en ulempe.”

Hvis du har læst med i de sidste par uger, ved du at jeg har brugt bloggen er til at sætte fokus på kvinder, som har en holdning til, hvorfor det er sværere for os kvinder at nå toppen end det er for mænd. Der er nemlig mange beviser på, at uanset hvor veluddannede og dygtige vi er, så har vi ikke i samme grad viljen til / muligheden for / lysten til at bryde igennem glasloftet. L’Oréal har sammen med UNESCO lavet en pris, et legat, som uddeles både internationalt og i de enkelte lande, herunder også Danmark. Prisen hedder For Women In Science og støtter kvindelige forskere på et afgørende tidspunkt i deres karriere. En af dette års inspirerende pristagere er denne dygtige dame, Leticia Hosta Rigau.

Leticia Hosta Rigau_foto

LETICIA HOSTA RIGAU
Leticia Hosta Rigau er 33 år, uddannet ph.d. i kemi og én af årets tre prismodtagere af L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisen. Leticia er fra Barcelona i Spanien, men er i dag ansat som adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Her forsker hun i, hvordan man kan bruge nanoteknologi til behandling af modermærkekræft.

Oplever du, at du er ligestillet?
Alle mennesker er forskellige. Vi er fysisk forskellige, opdraget forskelligt – og derfor er alle unikke. Helt generelt mener jeg ikke, at der er større forskel mellem en mand og en kvinde end der er mellem to mænd eller to kvinder. Kønnene er ikke ens, men vi er ækvivalente. En mand kan ikke erstattes af en kvinde – eller omvendt. Men som udgangspunkt kan enhver kvinde påtage sig rollen som en mand – og omvendt.

Hvad tror du, at dit køn betyder for dine faglige muligheder?
Mit køn er en ulempe. Eller det er i hvert fald, hvad statistikken siger. Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har lavet en rapport om køn som bekendtgør, at succesraten for at få et tilskud til videnskabelig forskning er fordelt på 5,1% kvinder og 9,3% mænd i årene fra 2007 til 2011.

Har du selv oplevet forskel på vilkårene for mænd og kvinder i din forskerkarriere?
Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men jeg anerkender, at det kan være sværere for kvinder i længden. I starten er der mange kvinder i forskningen. I Barcelona var der et lige antal mænd og kvinder, der læste kemi, men senere, når man kommer til adjunkt- og professorstillingerne, tager mændene over, og de sidder generelt på de ledende poster.

Er der forskel på Danmark og Spanien i den henseende?
Ja, det tror jeg. Og det hænger sammen med vores familiemønster. I Spanien har man generelt stor hjælp fra bedsteforældrene, og det forventes næsten, at de bidrager til børnepasning og til børnefamiliers hverdag. Jeg blev selv opdraget
af min bedstemor, fordi begge mine forældre arbejdede. I Danmark er par med børn mere uafhængige af deres familie. Men det betyder så også, at de ikke får så meget hjælp fra dem.

Hvorfor tror du, at kvinder ikke når til tops?
Jeg tror, at manglen på kvinder skyldes, at der sidder langt flere mænd på toppen – og det er de selv samme mænd, der tager de valg om, hvem der skal være i toppen. Jeg tror ikke, det er muligt at være helt upartisk. Lederne foretrækker blot at vælge folk, der ligner dem selv, hvilket vil sige: mænd. Så det er som en ond cirkel. Vi har derfor brug for flere kvinder i toppen, for at der kan være flere kvinder i toppen.

Har du et fagligt, kvindeligt forbillede?
Jeg tror ikke, jeg har er et specifikt forbillede. For mig har det haft en større betydning at se andre kvinder, der har opnået vigtige mål. De giver mig håb og får mig til at tro, at det også er muligt for mig at have en succesfuld karriere. I den sammenhæng har min post-doc. vejleder været en vigtig person i min karriere. Mine vejledere og mentorer har altid givet mig en stærkt støtte, hvilket har givet mig selvtillid til at blive ved og til sidst lykkes.

0 Comments
Previous Post
Next Post