Blogføljeton: “Succes på én front må uvægerligt koste på den anden”

Hvis du har læst med herude den sidste uge, så ved du, at jeg er i gang med en Blogføljeton, som handler om kvinder, og om at vi i Danmark har mange dygtige kvinder der studerer, forsker og gør sig gældende, men ud af den store gruppe, er der faktisk ikke så mange, som man kunne forvente, som befinder sig på toppen. Netop derfor engagerer L’Oréal sig sammen med UNESCO i at skabe opmærksomhed omkring kvinder i forskning, og uddeler hvert år sammen den prestigefyldte pris For Women In Science. Projektet er globalt, og i Danmark får tre kvindelige forskere hvert år en pris på 110.000 kr. til deres forskning. Vi har allerede hørt fra Dorthe Bomholdt Ravnsbæk og Anne Sophia Mygind Hermansen. I dag er det  Marina Madsen, som besvarer de fem spørgsmål.

Marina Madsen Candmor_foto

Ud over at være bloggeren bag den populære blog Cand.mor, er Marina Madsen ph.d.-studerende på Juridisk Institut, hvor hun forsker i jura og økonomi. På bloggen deler hun strøtanker og små hverdagsglimt fra livet som mor til snart to, hustru og forsker i den akademiske verden.

Oplever du, at du er ligestillet?

Som ph.d.-stipendiat, ja heldigvis. På mit institut har vi en nogenlunde lige fordeling mellem mandlige og kvindelige ph.d.’er, og når det handler om opnåede kvalifikationer og muligheder for videreudvikling på dette niveau, er jeg heldigvis ikke stødt på udfordringer rodfæstet i det faktum, at jeg er kvinde.
Hvad har været den vigtigste præmis for din succes?

Succes og succes, det ved jeg nu ikke. Jeg træder stadig de første spæde skridt på vej hen mod det, der forhåbentlig kan kaldes en karriere, men noget af det, der har været afgørende for, at jeg i dag er ph.d.-stipendiat med udgivne artikler, er, at jeg har villet det. Intet kommer som bekendt af sig selv, så hvis man ikke virkelig vil det og er villig til at arbejde for sit mål og sine ambitioner, skal man kigge langt efter succes.
Hvad tror du, at dit køn betyder for dine faglige muligheder?

Jeg arbejder inden for et felt, hvor det handler om holdninger. Holdninger til selskabers funktion i samfundet, hvordan aktionærer og investorer agerer og bør agere, hvordan lovgivningen skal indrettes, hvis vi ønsker en given adfærd. Og med holdninger til noget kommer også kritik af andres holdninger. Der kan jeg godt mærke, at både mit køn og min alder taler lidt imod mig, når jeg i mine artikler kritiserer ’de store drenge’. Der må jeg bare være stædig og klø på …
Hvad har du skulle huske dig selv på undervejs?

Jobbet som ph.d. er mærkeligt. Det kan jeg ikke komme udenom. Jeg bruger flere år på at sidde og forske i noget, som de fleste ikke skænker en tanke til daglig, og jeg både elsker og hader den proces, det er at forske og skrive artikler, der ændrer fokus, bliver kritiseret og omskrevet i det uendelige, inden de bliver sendt ind til tidsskrifterne. Begrebet ’akademisk selvtillid’ kan jeg derfor godt bøvle lidt med. Dér skal jeg så bare huske mig selv på, at jeg er blevet ansat af en grund – jeg er klog, og jeg er forskermateriale. Ellers havde jeg aldrig fået jobbet.
Har du et fagligt, kvindeligt forbillede?

Begge mine ph.d.-vejledere er kvinder og nogen, jeg har arbejdet sammen med i flere år. Disse to afsindigt dygtige kvinder er jeg nødt til at fremhæve. De er lynende intelligente forskere og har gjort sig bemærket både nationalt og internationalt, og er begge med til at præge lovgivningen i Danmark. De to vil jeg gerne være som, når jeg ’bliver voksen’.
Hvorfor tror du, at kvinder ikke når til tops?

Nogle kvinder når heldigvis til tops og har bemærkelsesværdige karrierer. Min ene vejleder leder et forskningscenter på instituttet, den anden har modtaget en stor EU-bevilling til et forskningsprojekt, og min institutleder er dr.jur. og kvinde. Inden for forskning findes der heldigvis kvindelige topforskere, men ja, der er en klar overvægt af mænd. Årsagen hertil, tror jeg, skal findes dels hos os selv og dels hos det omkringliggende samfund. Hvis man skal til tops, skal man virkelig ville det, og hvor meget vi end ønsker det, kan vi kvinder ikke alt. Succes på én front må uvægerligt koste på den anden, og måske må kærestetiden lide lidt i en periode, eller aftensmaden må være knapt så hjemmelavet og knapt så speltagtig, hvis der skal være tid til karriere og familie på én gang. Og i tråd hermed kan man måske stille spørgsmålstegn ved, hvor godt samfundet er indrettet til at varetage kvinders lyst og behov for både at nå til tops og have en familie, men det er en diskussion, vi vist aldrig bliver færdige med at have …

1 Comment
Previous Post
Next Post