Børnetøj, Miljø & Kvalitet

IMG_7304

Hvis vi følges ad på instagram (jeg hedder @lahmekommunikation), så så du måske, at jeg var konferencier ved en event på Nationalmuseet i mandags. I forlængelse af et fælles nordisk ministermøde, blev der afholdt en konference i bæredygtighed, mode og tekstilproduktion. Eventet hed: Nordic Sustainable Fashion & Textile. Der præsenterede jeg en lang række virkeligt dygtige talere (inklusive et par ministre), som fortalte om ikke blot hensigter, men også erkendelser, arbejdsprocesser og viden om, hvordan man kan skave mode og tøj på en bedre måde. For eksempel producerer de fiskeskind i Island – det er meget smukt, og ikke mindst slidstærkt. Men hvis ingen ved det findes, er det jo lidt svært at tænke med i en produktion, og i et design.

Nå, men der er mange valg, vi som forbrugere kan få lov til at være med til at træffe. En ting er at forbruge mindre, noget helt andet er at forbruge bedre. Altså købe grundlæggende lidt bedre varer, som holder. Jeg tror på at vi hver især kan gøre en forskel. Og så kommer man jo til at tænke over, hvad kvalitet er – for er det at tingene er produceret ordentligt? At de er dyre? At de holder?

En af vores kunder, Bilka, gør det latterligt godt i børnetøj. Et sæt undertøj, som det jeg har vist ovenfor er fra BILKA, koster 79 kr , mens et sæt nattøj (se nedenfor) koster 149 kroner og bærer EUs ecolabel. Det kommer altså fra en miljøcertificeret produktion. Elias og Sofus har en del allerede fra det, og det sidder virkeligt godt. Smalle bukser og ikke så meget stretch at en undertrøje er vasket i stykker på tre vaske. Er det kvalitet? For mig er det. Også selvom det ikke er dyrt.

IMG_7305

IMG_7307

3 Comments
Previous Post
Next Post