Om Revolutioner & Familier

IMG_9740

Denne fantastiske buket blomster fik jeg i går, da jeg havde deltaget i et debatpanel. Grevinde Danner aka Louise Rasmussen (se nederst i indlægget) (som i følge aftenens foredrag af Maria Helleberg “kneppede sig op igennem samfundet”), blev fejret med et foredrag om hende, og en debat omkring ligestillingen i det danske samfund. Vi talte om, om vi er i mål, og vi er der, hvor vi gerne vil være, og om, hvad vi mangler at flytte på. Jeg tror på familien, og på familiestrukturerne som grundlag for det meste, for det er virkeligt svært at nå en revolution, når man gerne vil hente i børnehaven inden den lukker. Jeg tror vi skal forandre ting hjemmefra; med vores mænd, vores børneopdragelse og de værdier og muligheder vi giver hinanden.

Jeg talte efter debatten med en dame, en præst, jeg har kendt i mange år, som sagde til mig, at forskellen er, at mange af dem, der revolutionerede i 70’erne havde et hjem at komme hjem til. En familie. Forældre, der levede i kernefamilie og havde et sted, man kunne bo hvis alt går galt. At man i vores generation er vokset op i splittede familier og med krav om selvforsørgelse på en helt anden måde. Det gav pespektiv, og måske skal vi huske at vi ikke er så dårlige til at tage stilling til samfundet, til os selv og hinanden som vi tror, men at vi i bund og grund ER et helt andet sted, end generationerne der gik før os. Ingen undskyldning for ikke at gøre noget, men det vi mangler er måske at finde ud af hvordan man forandrer på vores egen måde.

Jeg er ikke færdig med at tænke over det – men blot lige begyndt.

IMG_9734

0 Comments
Previous Post
Next Post