Kolonihaven: Work In Progress

IMG_9719

I aften skal jeg være med i et debatpanel i anledning af Grevinde Danners 200års fødseldag, i morgen er jeg i Sverige og torsdag drøner jeg til Fyn for at holde foredrag. Johan er på bogtour i denne uge, og der er i det hele taget tryk på. Det betyder at weekenderne har ekstra vægt sammen med ungerne. Vi skal i kolonihaven, og jeg glæder mig helt vildt. I sidste weekend, spottede jeg dette træ mod en skyfri, blå forårshimmel.  Træet er ikke mit, eller vores, men det står i en af de andre haver i kolonihaveforeningen, som jo sådan set er et af de fineste steder på denne jord. Men det har jeg vist skrevet en del gange før. Jeg ELSKER det sted! Det er fyld med alt det bedste og alt det fineste, gode mennesker, god stemning, børn, der leger og ting der gror. Og børn der vokser. For det er som om de vokser lidt ekstra der ude.

Vi er langt fra på plads med hverken huset eller haven. Vi kører stadig skrammel væk, og der er meget tilbage. Eksempelvis et ødelagt akvarium på fod, fyldt med sten. Eller en kartoffelskrællemaskine i plastic. Sådanne ting har vi stående i skurene, som sådan set også skal rives ned – i hvert fald en del af dem. Så der er nok at gøre. Nu står vores terrasse færdig, og den kommer vi til at bo på, kan jeg mærke. Vi har klunset møbler af søde genboer, og den skal nok blive både fin og hyggelig.

Og så skal den males. Det skal hele huset faktisk. Og efter fadæsen med for billig maling fra Harald Nyborg, som nærmest ødelagde påske”ferien”, går vi denne gang til fagfolk, der kan forklare os, hvordan vi gør tingene rigtigt fra begyndelsen.

IMG_7275

 

3 Comments
Previous Post
Next Post