Barbie, Glimmer & Drengelege

Dagen i dag har budt på den fineste og hyggeligste påskefrokost med svigerfamilien. Vi var rigtigt mange og rigtigt mange børn. 11 børn i alderen 2 til 9. De eneste drenge var Elias og Sofus. Elias leger gerne med piger (tænk at man er nødt til at skrive det), og vil gerne lege alt, bare der ligesom er en historie han kan være med på at folde ud.  Med andre ord: Elias kan lege uden sværd etc. Da vi kørte hjem spurgte Elias, hvordan det kunne være at der er kommet “sådan et mellemrum mellem drenge og piger”?. Da vi fik ham til at uddybe hvad han mente forklarede han at “pigelege” er meget anderledes end drengelege. At de to piger gerne ville lege med nogle spil på iphone, hvor man skal lægge neglelak, mens han gerne ville bygge noget.

Og nu ved jeg godt at rollespil er gode og sunde, og at Barbie ikke har slået feminismen ihjel, men alligevel… Det er sgu da underligt at vi som samfund, kultur og forældre er med på at pigers univers handler om at se ud (når de er ni), og drenges handler om at bygge (når de er syv)? De to halvkusiner er store, dejlige og kloge piger, og neglelak-legen var ikke den eneste, de legede. Skole-leg var en anden, og de to piger kan også klatre i træer. Jeg er sikker på at de kan navigere i det hele, så det er sådan set ikke det. Da jeg var barn ønskede jeg mig en sminkedukke, og Barbie og det hele, og jeg er jo heller ikke død af et drys glimmer, men når Elias oplever at der er så stor en forskel, begynder det at blive værd at tænke over, synes jeg.

Jeg ved INTET om at have piger, og jeg ved på ingen måde meget om at have drenge, men jeg tænker at vi vel skal støtte begge køn i at det er federe at kunne end at se ud?

9 Comments
Previous Post
Next Post