Solotid med Lillebror

IMG_7088 IMG_7061

Sofus, Bedste Karen og jeg ledte efter foråret i lørdags. Vi fandt noget der lignede det i det store, smukke drivhus i Botanisk Have. Elias var sammen med en legekammerat, Johan sov, og varmede op til det spillejob, der viste sig at blive noget nær legendarisk, og vi tre gik tur. Sofus var meget betaget af de kødædende planter, Bedste Karen udpegede stueplanter i drivhuset, og sammen ledte vi efter de bitte små farvede frøer, der bor i den ende af huset, der huser mangroveskoven.

Der er nogle steder i København, der føles magiske. Dette sted er et af dem. Det spirer og gror, og det er som at træde ind i enten et filmset eller en 1800tals gotisk fantasi. Der er rodet, kaotisk og lidt tilfældigt derinde, men det virker dragende og mystisk. Også på små drenge, der næsten har tålmodigheden i orden.

IMG_7070

IMG_7077

IMG_7065

IMG_7083

IMG_7089

6 Comments
Previous Post
Next Post