Kunsten at provokere en mand: Fanpost fra Peter (Og Et Kig På Langeland)

Noget af det mest interessante ved at være på TV er de reaktioner, jeg får fra folk. Jeg får heldigvis overvældende mange meget positive mails, kommentarer og henvendelser. Og komplimenter som er værd at varme sig ved. Men jeg får også de virkeligt mærkelige – folk, der skriver en laaaaang mail, som ingen mening giver, eller dem, som skriver for at skælde ud. Dem, der skælder ud, er så vrede at de nærmest ryster igennem mailen, så man bliver helt ked af det på deres vegne over at de har det SÅ dårligt over 30 minutters sødsuppeTV fra sommerlandet.

Men tag nu Peter. Han har siddet oppe i nat for at skrive til mig. Og det tror jeg faktisk at han har brugt lang tid på. Peter er nemlig vred, og mails som den her er på ingen måde ualmindelig. Jeg får nemlig rigtigt mange mails fra mænd, der er sure. Jeg har fået en virkelig fantastisk mail om at jeg havde for korte nederdele på, og måske 30 om at mit hår er for stort. Jeg har også fået en, som jeg overvejer at ramme ind om at jeg er for tynd (HAHAHAHA), og én om at jeg bør vaske de grimme pletter af mit ansigt, hvis HAN skal se på mig en anden gang. De grimme pletter hedder fregner, btw. Jeg har også fået mange mails om at jeg bander som en havnearbejder, og det er jo sådan set rigtigt nok.

Men Peters mail, den handler om at jeg mangler stil. Og det må han sådan set gerne synes, ligesom de mange der synes jeg er dårligt opdraget. Men sagen er bare den, at jeg ikke mangler stil – jeg har min egen. Og hvis der er noget der provokerer mænd – midt om natten – så lader det til at være det:

IMG_9143

Men tilbage til gårsdagens udsendelse, hvor jeg lovede at vise nogle flere billeder fra:

IMG_5094

I det danske sommerland, efter afkørslen til Sædballe, og forbi den til Bøsseløkke, ligger Broløkke. En fantastisk lille perle af en restaureret herregård, som er perfekt til at holde et brag af en fest på. Langeland er stedet, og har du ikke været der for nyligt, så tænk den smukke ø med når du lægger sommerferieplaner. Så fin og yndig.

IMG_7141

Her var jeg så heldig at få lov til at kigge forbi, da vi lavede TV sidste sommer. Meget smukt. Og værelserne er seriøst så pæne. Her lige lidt fra selve huset:

Og her:

Det værelse, jeg fik lov til at bo på.

Fint og smukt:

Besøg Broløkke her (og se lige hvad det koster. Man kan godt)

28 Comments
Previous Post
Next Post