Kærlighedskaravane i Vanløse (Og En Invitation)

IMG_6639

På mandag aften er der kærlighed i luften i Vanløse. Verden har brug for kærlighed, og derfor – og så fordi det involverer denne fantastiske dame – har jeg sagt ja tak til at være med til en litterær aften om kærlighed.

Aftenen er skruet sådan her sammen (og dette er fra præsentationen af det fine arrangement):

Forfatter og musiker T.S. Høeg læser 10 tekster op. De er alle gjort anonyme, så ingen ved, om de er skrevet af dig, Shakespeare eller en ung forfatterspire fra Vanløse. Alle de fremmødte kan være med til at diskutere, hvad det er en god kærlighedstekst, eller hvad der ikke er.

Forfatter og blogger Julia Lahme faciliterer dialogen og kommer med hendes bud på en kærlighedstekst. Der stemmes og diskuteres. Til sidste stemmes der om én vinder, der går videre i konkurrencen. Vanløse vinderteksten bliver lagt på Kbh Læsers Facebookside, hvor alle har mulighed for at stemme blandt finalisterne.
Kort sagt er der lagt op til debat, smagsdommeri og litterær X-faktor.

Jeg forudser at dette bliver en af de fineste aftener længe – og jeg er så spændt på at se de tekster, det hele handler om. Om det er med bulder og brag eller sommeraftener og lyserøde blomster.

Det hele foregår i Vanløse på Kulturstationen på mandag aften den 2. marts, og jeg håber sådan at se dig. (Dengang jeg holdt MANGE foredrag om mine bøger var jeg ofte så heldig at møde læsere af bloggen her, og på et tidspunkt fandt jeg ud af at det IKKE var en god ide at kramme alle. Så jeg skal nok holde afstand, men jeg håber at møde nogen jeg “kender”).

Her kan du læse mere om København Læser og om Kærlighedskaravanen og ikke mindst: Mandagens arrangement.

4 Comments
Previous Post
Next Post