Kontorlook og Blå Hverdage

IMG_6898

Midt i alle de grå dage, midt i at København oplever terror, og at man er lige ved at miste troen på at livet, som vi kender det får lov til at fortsætte, er der en hverdag. Det er dét jeg elsker ved hverdagen, at den er der. At den redder os, at noget er som det altid har været, for det er det nødt til. Du skal stadig op om morgenen, have morgenmad, give dine børn en rolig morgen, kysse kæresten, vaske tøj og sørge for at der er en plan for, hvordan og hvornår der er aftensmad. Hverdagen. Jeg elsker den. Også selvom den er blå, selvom den er vemodig, og selvom det er svært at forstå det, der er sket i weekenden.

På en anden måde er flere af mine hverdage ved at blive blå, eftersom jeg har opdaget at blå er et af de bedste alternativer til sort. Jeg har et arbejde, hvor jeg gerne vil ligne mig selv, men stadig se nogenlunde kontoregnet ud, og her er den farve bare perfekt. Jeg synes foråret ser så smukt ud i butikkerne i år, og at der har sneget sig en maksimalisme ind, jeg er helt vild med – det meget stringente minimale, er ikke helt til mig, jeg kan bedre lide når der er mønstermix og generelt kaos. Det ligner nemlig også hverdagen.

IMG_6891

Kjole: Jackpot (Scroll ned af siden og find kjolen, som er i butikkerne nu), Bælte: Heartmade, Støvler: Billi Bi (Fra efteråret – og på udsalg nu i den fineste sorte variant), Jakke: Vilas kollektion sammen med Valentine Gauthier fra efteråret.

IMG_6887

 

5 Comments
Previous Post
Next Post