Det Ene Gode Råd

Jeg blev spurgt i en email i går, hvad mit bedste råd er til at være en god mor. Jeg har tænkt og tænkt, for jeg tvivler på om jeg har et og om jeg altid er god nok. Jeg gør mig umage hver eneste dag, men der er meget  i forældreskabet, jeg stadig mangler at forstå, mange ting, jeg gerne vil gøre bedre. Jeg tror ikke at jeg nogensinde bliver færdig med at lære noget i den afdeling, men jeg er lykkelig for at være mor, være forældre, og for at følges med lige netop Johan i det. Der var engang en der sagde til mig, at hun mente forældreskab er konstant selvudvikling. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, for det flytter sig hele tiden, det man skal vide, kunne og formå. Men spørgsmålet i går, om det ene gode råd, det tror jeg måske jeg har begyndelsen til et svar på:

Vær aldrig den første til at give slip.

Jeg mener det helt bogstaveligt. Mine børn bliver store nu, de får travlt, deres kroppe er fyldt med overskudsenergi, der skal løbes af, og det er ikke mere hver eneste dag at vi ligger i en tæt kugle på gulvet og bare krammer. Så derfor: Giv aldrig slip. Vær aldrig den første der slipper favntaget, krammet eller den fedtede hånd. Hav aldrig for travlt til at indsnuse dén nærhed, og hav aldrig for mange poser i hænderne til at der er plads til at holde en hånd. Hold fast. Giv aldrig slip. Lad ungerne vide, at når de har brug for dig, så står du der. Så holder du fast.

 

18 Comments
Previous Post
Next Post