Æblecidereddikens Skønne Hemmeligheder

Ligesom det for nylig gik op for mig hvor mange kosmetiske og praktiske anvendelsesmuligheder kokosolien har, er det gået op for mig, hvorfor min mormor altid lugtede (det er med vilje jeg ikke skriver duftede…) af æblecidereddike. Hun gned sine ben med vat fugtet med eddiken hver aften. Nu falder jeg flere og flere steder over forskellige tips til anvendelsen af eddiken, så jeg tænkte at jeg lige ville samle dem her:

Hår:

En spiseske Æblecidereddike og en kop koldt vand giver fylde og glans til dit hår, hvis du skyller håret i det efter du har vasket det (og evt brugt balsam). Jeg fatter det ikke, men det virker, og jeg har selv prøvet det. Jeg har læst mig frem til at det er særligt godt, hvis man er blond, om det er naturligt eller ej, og gør noget godt for den blonde farve.

Hvis du har tendens til skæl så kan du massere en blanding af en del æblecidereddike og fire dele vand ind i hovedbunden inden du vasker hår. Dette skulle hjælpe på balancen i hovedbunden, og hjælpe med til at regenerere hovedbundens egne evner til at modvirke skæl.

Tænder:

For hvidere tænder og bedre ånde kan man blande en teskefuld æblecidereddike med 2 teskefulde bagepulver og børste tænder i det. Det virker. Men smager… hmmm… anderledes.

Ansigt:

Når du mærker en bums eller en urenhed være på vej kan du duppe den rensede hud med æblecidereddike inden du går i seng. Synes gør den antibakteriel, og de aminosyrer der er i eddiken gør noget godt for irritationen.

Du kan også lave din egen opstrammende toner ved at blande en spiseske æblecidereddike og 8 spiseskefulde vand. Porerne minimeres og huden bliver strammet op.

Negle:

Hvid du har neglesvamp (et emne jeg ikke havde regnet med nogensinde at tage op her), så kan man åbenbart kurere det med et bad af æblecidereddike.

 

16 Comments
Previous Post
Next Post